Fredericia AVISEN besøger Michelle Boring Haugsted som er indehaver af Babyhule  på Devantiersvej i Randalsparken. Michelle har travlt i dette efterår, hvor hun skal deltage på messer. Vi taler med hende om messerne og Babyhulen.

Sidst vi besøgte Babyhule havde Michelle været på Børnebazarmesse i Aarhus, der var hendes produkter så populære og erfaringen lille, at hun endte med at tømme næsten hele sin lagerbeholdning. Det har hende givet blod på tanden til flere messer.

Så nu skal Michelle til København, hvor hun for første gang drager over bæltet for at vise sine produkter fra Babyhule. I Øksnehallen er der Baby og Småbørnsmesse den 27-28 oktober, det er den som Michelle besøger. Michelle glæder sig til at vise sine ting frem i storbyen.

babyhule
Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

“Jeg har mange kunder fra hele Sjælland på netshoppen, der er mange, der er vilde med den håndlavede kvalitet fra Babyhule”, siger Michelle.

“Den personlige kontakt med kunderne er vigtig, men jeg er bedre forberedt den her gang. Jeg lærte det på den hårde måde sidst i Aarhus, jeg skal ikke komme hjem til en tom butik denne gang, så lageret er ved at blive fyldt”, siger Michelle.

Lagerbeholdningen er ved at blive optimeret, det har betydet at Michelle har produceret sine produkter i døgndrift de sidste 14 dage. Det kræver ligeledes samme produktion op til messen, “jeg er begyndt at få kørt noget af lageret hjem, da det hober sig op”, griner Michelle.

Denne gang har hun lavet en pakke specielt til messer, den indeholder hendes ammepude, babynest, sengetøj, sengerand og puslesættet. “Jeg tror, at det bliver et hit i København”, siger Michelle.

babyhule
Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

Ugen efter tager hun til Aarhus igen, hvor der er Børnebazar den 3. og 4. november, for Michelle er det vigtigt at være synlig blandt sine kunder fremfor at være en mailadresse, når man bestiller.

De lokale kan møde Michelle andre steder en Devantiersvej, når hun deltager på messen Shoppingbazar. Det er i MESSE C og det afholdes den 17. og 18. November.

Det bliver et travlt efterår for Michelle, hun laver også et kundearrangement som allerede måtte melde udsolgt efter otte timer, selvom hun har udvidet arrangementet. Hun laver en event sammen med fotografen Tasja Sejerup, hvor man kan få fotograferet sine småbørn.

“Det var oplagt at lave et sådan arrangement, jeg har længe gerne ville lave en event. Det er en god måde at gøre opmærksom på min fysiske butik og Tasja er god til børn. Det er oplagt op til jul, og så var det indlysende, at det var det vi skulle”, siger Michelle.

babyhule
Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

Til næste år kommer der en hel kollektion med økologisk børnetøj fra Minymo til salg i butikken på Devantiersvej, ellers er der også legetøj og andet tilbehør til de nul til treårige i Babyhule.

 

https://www.facebook.com/VinobleFredericia/d
Annonce