MICHAEL FALCH & DÉT BAND D. 13.11.21. 
Koncerten afholdes i Eksercerhuset
 

Billetsalget er startet: www.tojhuset.dk Michael Falch har det seneste årti gennemgået en enestående opblomstring, kunstnerisk såvel som kommercielt. Han har ikke tilladt rusten at få ro, efter at coronaen udsatte hans store reunion-turné med MALURT. Et nyt soloalbum udkommer 9. oktober – hans smukkeste nogensinde – forlyder det, og med DÉT BAND omkring sig tager han på en landsdækkende tour. Han besøgte sidst Fredericia for 2 år siden, hvor han også spillede i Eksercerhuset til en solo koncert. Men denne gang slår vi dørene op til et nyt og renoveret Eksercerhus, og denne gang får Michael Falch selskab af DÉT BAND. Albummet 

Forår i brystet rummer flossede kærlighedssange som “Frihed”, “Sommerfugletid”, “Gudinde for umulige ting” og “Hærget sommer” og eksistentielle hymner som “Rør mig nu” og “Om lidt bli’r det lyst”. Blandt albummets bud på ørehængere er der den rørende “Alt for vild”, den medrivende “Juble igen som fugle” og én af de mest fuldblods romantiske kærlighedsballader i dansk musik i lang tid, ‘Valmuemarken’.Producer Lars Skjærbæk har sammen med DÉT BAND skabt en sprudlende, pulserende sound på Forår i brystet, hvor det syder og bobler omkring en sanger, der nu går ind i sit 5. årti i dansk rock, og som trods sine nu 64 år aldrig har været så vidtspændende i sin vokal og så stærkt syngende før.

Michael Falch og Dét Band kommer til Eksercerhuset d. 13. november 2021.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer