Ofte når der bliver talt retspolitik i de danske medier er det med fokus på skræmmende sager, der har givet en relativt lav straf – med et offer der ønsker højere straf. Det er én side af retspolitikken, fortæller Retsordfører hos SF, Karina Lorentzen Dehnhardt. Der er også en menneskelig side i retspolitikken.

I Christiansborgs mægtige forhal kommer Karina og henter mig. Før hende er flere af de helt prominente politiske navne gået op og ned af de trapper, der altid ses i TV. Karina Lorentzen Dehnhardt er også et af de mere profilerede navne, TV-tid er der i hvert fald en del af. Hun er nemlig retsordfører i SF, en post der giver anledning til mange mediehistorier.

Vi havde aftalt en mere generel snak om livet på Christiansborg for den lokalt-baserede politiker, men med et tungt ordførerskab som retsordførerskabet, så endte samtalen med primært at handle om det. Men det er ingen skam, for der er mange interessante vinkler at tage fat i det.

– Når man er retsordfører hører man til dem der behandler klart flest sager om året, jeg har 3-7 lovforslag om ugen. Jeg kan næsten altid være sikker på, at jeg skal i salen. Der er meget medietrafik på de sager der er på vores område – og hvor vi sjældent er enige, fortæller Karina Lorentzen Dehnhardt.

– I denne uge diskuterer vi rejserestriktioner og om der skal lempes på dem. Så gør jeg meget ud af at mødes med forskellige, primært online. Men jeg synes meget jeg lever af de inputs jeg får fra forskellige organisationer. Men det er klart, at der er flere end jeg har tid til at mødes med. Der er mange der tror jeg har et helt hold af mennesker til at lave mine ting, men i praksis er det meget mig selv, siger Karina.

– Måske bruger jeg nok for meget tid på nørdede sager, men jeg kan ikke lade være og jeg har en retfærdighedssans. Jeg har stået meget på, at en indsats der sidder i fængsel og er visiteret til hjemmehjælp udenfor murene og ikke får en hjælp indenfor. Jeg tror ikke nogen opdager det, men jeg kan ikke holde til at høre sådan noget uden at handle.

Politik handler om mennesker

Når man taler om retspolitik handler det ofte om længere straffe, men for Karina handler det i høj grad også om mennesker.

– Politik handler om mennesker, uanset om det er virksomheder eller udsatte. Jeg er måske mere optaget af de mennesker der ikke har en stemme selv. Der er en tendens til, at de der er i det politiske liv, mig selv inklusiv, ikke har meget berøringsflade med udsatte borgere. Derfor gør jeg meget for at være i kontakt med de mennesker, fortæller Karina.

– Jeg brænder især meget for børn af indsatte. Det er et mega overset område. Jeg er med på, at de fleste har lyst til at smide nøglen væk til de der kommer i fængsel. Men det er børnene der ender med at blive straffet. Nogle mangler en far. Nogle mangler en forsørger og man er pludselig eneforsørger. Jeg synes godt vi kunne gøre noget mere for de børn. Men det er der heller ikke mange der takker mig for, fortsætter hun.

Hvordan holder man et fokus på mennesker i et politikområde der er meget teknisk og juridisk?

– Jeg tror det handler om hvilke kår man selv er rundet af. Jeg har haft et gennemsnitligt liv, men der var ikke vildt mange penge i mit barndomshjem. Jeg er opdraget til, at man skal arbejde for tingene. Men jeg ved godt hvad det vil sige ikke at have vildt mange penge og kunne gøre hvad der passer en. Jeg er bevidst om, det med at havne på samfundets bund. Jeg synes der er meget politik der handler meget om middelklassen og middelklassens behov. Så kan vi af og til give lidt penge til de udsatte, men så vil vi heller ikke høre mere om de mennesker, forklarer Karina.

– Jeg har været lærer og har set nogle af de udsatte børn. Jeg ved hvor svært det kan være for kriminelle at rejse sig igen. Det kan være en lang proces. Vi må aldrig opgive nogen, selvom nogle tit mener at vi har givet chancen. Når man ved hvor svært misbrug er, så ved man også godt, at der skal flere chancer til. Én dag rammer man den rigtige motivation og de rigtige muligheder, fortsætter hun.

Er fængsel den rigtige straf?

Et af de store spørgsmål handler om hvorvidt fængsel og længere fængselsstraffe er vejen frem når det kommer til at bekæmpe kriminalitet og sikre en retfærdighedsfølelse i samfundet.

– Vi kommer aldrig ud af den situation, at vi er nødt til at sanktionere. Vi har ikke bedre bud end at sætte folk i fængsel. Nogle gange kan det løses med mægling, men ellers har vi ikke et bedre bud. Derfor er vi nødt til at sige, at straf er en del af reaktionsværktøjerne, siger Karina Lorentzen Dehnhardt og fortsætter:

– Så er det rigtigt, at forskningen viser, at du får ikke mere virkning ud af at sætte folk længere tid i fængsel. Der er en generelt præventiv effekt. Problemet er, at de der begår kriminalitet ofte har store problemer – og derfor tænker de ikke over, at straffen er sat op. Derfor får vi ikke meget ud af, at sætte folk længere i fængsel. Men jeg kan godt forstå, at man får lyst til at sætte straffen op.

– Jeg synes bare, at den er tippet. Der er ikke reel hjælp at få til de problemer man har. Vi ved at 97% af dem i Vestre Fængsel der kom lige fra gaden, de fejler et eller andet. Dem der havner i vores fængsler har massive problemer. Svenske studier peger på, at 40% af de indsatte har ADHD. Får de ikke hjælp til den støtte, så havner de i fængslet. Det kan ikke passe, at fordi man har et handicap så ender man i fængsel. I Sverige har man ADHD-afdelinger. I Danmark gør vi intet. 1% får den hjælp de har brug for, men 60% har brug for hjælpen. Det sætter ting i perspektiv, slår hun fast.

– Jeg støder af og til på domme hvor jeg tænker, hvordan kan det give så lidt. Når jeg læser om en der har mishandlet sine børn gennem mange år, og det ikke giver særligt meget. Så havner jeg også der, hvor jeg synes at der er noget at rette op på. Så det er en meget naturlig og menneskelig mekanisme. Jeg er heller ikke bleg for at hæve straffene. Men jeg er nødt til at sige, at der er nødt til at give en bedre hjælp til gerningsmændene. For ellers står vi med et nyt offer igen, lyder det fra Karina Lorentzen Dehnhardt, retsordfører for SF.

Selvom det ikke blev så generelt, men blev noget mere nichepræget ud i retspolitikken, så kom vi alligevel bredt omkring nogle af de helt store skillelinjer på området. Det hele handler ikke bare om længere straffe og skræmmesagerne fra mediernes forsider, hvis man spørger Karina Lorentzen Dehnhardt.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer