Forside FHK Meyer udtaget til U21-landsholdssamling: Der er altid fuld knald på

Meyer udtaget til U21-landsholdssamling: Der er altid fuld knald på

DEL
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Fredericia Håndboldklubs Rasmus Meyer er udtaget til U21-landsholdet, der skal samles i starten af januar, og stregspilleren fortæller, at der altid er knald på, når ungdomslandsholdene er samlet.

U21-landstræneren Stefan Madsen har igen udtaget FHKs unge stregspiller til en samling, der denne gang finder sted i Fredericia fra d. 3. – 8. januar.

“Jeg er utroligt stolt over at være en del af ungdomslandsholdet. Jeg synes altid, at det er spændende at komme til samling. Der er fuld knald på til træningerne, da alle vil yde deres bedste for fortsat at være en del af ungdomslandsholdet,” siger Rasmus Meyer til Fredericia AVISEN og fortsæter:

“Det er rigtig dejligt, at der bliver lagt mærke til min indsats i FHK, hvor jeg føler, at jeg er inde i en god udvikling. At det så betyder, at jeg er en del af ungdomslandsholdet, er rigtig fedt,” fortæller Meyer.

Følgende spillere er udtaget til U21-landsoldets samling:

Frederik Bo Andersen, GOG
Tobia Balsby, Skive FH
Rasmus Meyer, Fredericia Håndboldklub
Salah Boutaf, Odder
Christoffer Bonde, Århus Håndbold
Mathias Gidsel, GOG
Jeppe Hauskov, TTH Holstebro
Nikolaj Vinter, Århus Håndbold
Emil Jakobsen, GOG
Lukas Jørgensen, GOG
Emil Lærke, GOG
Jakob Larsen, IFK Skövde
Anton Laursen, Århus Håndbold
Mathias Møller, Århus Håndbold
Jens Dolberg, BSV
Nicklas Graugaard, Skive FH
Kasper Lindgren, Mors-Thy 
Andreas Magaard, TMS Ringsted
Oliver Norlyk, Aalborg Håndbold
Aleksander Selmar, Aalborg Håndbold
Frederik Tilsted, Mors-Thy
Mathias Rousku Pedersen, HC Midtjylland

https://goo.gl/MSbg7k