Som mange andre har jeg fulgt stigningen i smittetallene med stigende alvor – og bekymring. Vi ved fra myndighederne, at en stor del af stigningen skyldes udbruddene i Ringsted og Aarhus. Men der er også tale om en mere spredt stigning. Og vi står over for, at der ovenpå sommeren igen bliver meget aktivitet i vores samfund. Mange er kommet hjem fra ferie, er startet på arbejde, og på mandag begynder skolerne igen.

Det var et hårdt forår, vi var igennem. For mange er det – forståeligt – svært at blive ved med at holde afstand, undgå kram og håndtryk, altid huske håndsprit osv. Jeg tror på mange måder, det er menneskeligt. Men der er ingen vej udenom.

Det er nu – i disse uger – at vi hver især er med til at afgøre, hvordan vi kommer ind i efteråret. Om vi kan stabilisere stigningen i smittetallene. Og holde coronaen nede.

Vi vil som regering gå rigtig langt for at undgå, at det bliver nødvendigt med en nedlukning i det omfang, vi besluttede i marts. Ikke mindst af hensyn til vores økonomi.

Først og sidst handler det stadig om at bryde smittekæderne. Undgå, at hvis én er smittet, at andre så også bliver det, for så er det pludselig, at det kan gå virkelig stærkt. Derfor er afstand så utrolig vigtig. Håndvask eller håndsprit. At man bliver hjemme fra skole eller arbejde, hvis man har symptomer.

Nu også mundbind i den offentlige transport. Jeg ved godt, at det er nyt for langt de fleste af os. Det er ikke noget, vi har været vant til her i Skandinavien. Det må vi lære 😀
Jeg tror kun, vi har set begyndelsen på brugen af mundbind. Og vi kan som regering ikke afvise, at det kan blive nødvendigt at indføre det som krav i flere dele af samfundet.

Med afstand, hygiejne, mundbind osv. kan vi gøre meget for, at smitten ikke spredes. Og det er det vigtigste. Men der, hvor det alligevel sker, sætter vi resolut ind. Test – opsporing – isolation. Lokale restriktioner. Og – om nødvendigt – lokale nedlukninger.

Før sommer så vi det i Hjørring, der nu er en af de kommuner, der har færrest nysmittede. I Ringsted og Aarhus følges samme model. Jeg er fuld af beundring for, hvordan borgmestre, myndigheder, virksomheder og borgere lokalt agerer hurtigt og ansvarsfuldt.

Vi skal som samfund lære at ”danse” med corona. Det er et underligt udtryk, for dans er jo noget positivt, men indtil der er en vaccine eller effektiv behandling, skal vi håndtere corona i vores samfund. På en måde der beskytter de svage og sårbare, som holder vores samfund og økonomi i gang, og som ikke sætter vores sundhedsvæsen under pres.

Det er en svær opgave, men i foråret viste vi, at vi kunne klare det første alvorlige møde med corona. Fordi vi stod sammen og udviste et helt unikt fællesskab. Nu går vi ind i en mere langvarig fase. Det vil stille krav til os og vores alles tålmodighed.

Det gælder selvfølgelig ikke mindst de dele af vores samfund, der stadig er lukket ned eller kraftigt begrænset i deres aktivitet. Blandt andet nattelivet og forbuddet mod store forsamlinger. Oprindeligt var planen at begynde en åbning – også af de dele her i august. Det er regeringens holdning, at det skal udskydes. Jeg ved, at også kultur- og idrætslivet og hotellerne er under pres. At der andre steder er restriktioner, der gør hverdagen (og indtjeningen) svær. Og jeg forstår til fulde ønsket om klarhed.

På onsdag mødes Folketingets partier og forhandler om den videre genåbning. Når brancher er lukket ned, vil der selvfølgelig stadig være brug for hjælpepakker. Det forhandler vi også.

Men uanset hvor meget klarhed, vi gerne vil give – uanset hvor meget, vi alle ønsker os tilbage til en mere normal tilstand – så er corona her stadig. Det er en virus, der er farlig, og der er stadig meget, som læger og eksperter er ved at lære om sygdommen. Blandt andet viser studier nu, at der kan være alvorlige senfølger på grund af corona.

Derfor er min klare appel til os alle: Lad os holde sammen – ved at holde afstand.

Leave a Reply