Hun skriver på Facebook:

Frank Jensen har netop meddelt, at han trækker sig med øjeblikkelig varsel fra både overborgmesterposten i København og som næstformand for Socialdemokratiet. Det er den rigtige beslutning. Men historien om Frank Jensen hverken kan eller skal stoppe her. Frank har været en god og flittig næstformand for Socialdemokratiet.

I flere år bestridt ministerposter og dermed bidraget til genopretningen af dansk økonomi i 90’erne og den tilhørende bekæmpelse af den massive arbejdsløshed. Og i mere end 10 år har han været en ambitiøs og progressiv borgmester for landets hovedstad. Hertil kommer et stort engagement i idræt og sport.

Jeg har intet at udsætte på Franks politiske arbejde. Tværtimod. København er i dag en by i vækst. Den er moderne og internationalt anerkendt, og byen har store ambitioner på klimaområdet.

En stor del af Københavns succes kan tilskrives Frank Jensens arbejde. Hertil kommer, at mange af os socialdemokrater har haft en god, fortrolig og loyal kollega i Frank. Men. Og der er et men. Der har været nogle personlige forhold omkring Frank, som har været problematiske. Og som ikke har kunnet overkommes og dermed blokeret for et fortsat politisk engagement. Jeg håber, at hele historien vil blive skrevet og husket. Det skylder vi hinanden. Og det skylder vi en dygtig politiker, som har arbejdet mange år for København og Danmark.Metoo-bevægelsen har sat en vigtig og nødvendig diskussion i gang. Som alle andre diskussioner bør den foretages på et ordentligt grundlag. Det skal ikke være mediernes fremstilling, der afgør udkommet af en sag. Jeg vil kraftigt appellere til, at andre personsager afklares i et professionelt rum. Det gælder i alle hjørner af samfundet. Og dermed også i Socialdemokratiet, hvor en advokatordning giver mulighed for netop det.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer