Den populære konditor og TV-vært, Mette Blomsterberg, gæster Fredericia d. 3. oktober. Det gør hun med sit foredrag om hendes liv, på godt og ondt, et foredrag der er arrangeret af Lecture.dk.

Mette Blomsterberg har år efter år leveret den ene store TV-succes efter den anden, hvor hun enten har bedømt eller selv kreeret flotte bagværker. Hun har for mange givet inspiration til at gå i køkkenet, hvor også Mettes store serie af bageartikler har vundet indpas i mange danskeres hjem.

Mette Blomsterberg har en fast overbevisning om, at intet er umuligt for den, der bærer viljen i hjertet.

Efter dette princip er brandet Blomsterbergs nået dertil, hvor det er i dag – med buler på vejen, hårdt slid, vilje, arbejdsiver, glæde og en stor kærlighed til sit fag. Mette har et væld af holdninger til livet og en jordbunden, gribende og inspirerende indstilling til det meste. Hør Mette fortælle sin helt egen historie om erhvervsmæssige valg og personlig baggrund, når hun d. 3. oktober besøger Fredericia Idrætscenter.

Vil du se den populære Mette Blomsterberg i et spændende og motiverende foredrag? Så kan du finde billetter her.

http://www.detskerifredericia.dk/indhold/fyn-rundt-2019