Forside Fredericia Mette Bjelds klumme: Ironman i København

Mette Bjelds klumme: Ironman i København

DEL
Foto: Privat

Tilmeldte mig min tredje Ironman allerede dagen efter min anden Ironman var i hus, så jeg har været mentalt forberedt i snart et år. Heldigvis har motivationen også holdt ved, det er ikke mange træningspas, jeg har hoppet over. Selvfølgelig har der været nogle, men ofte pga. arbejde eller familie.

Undervejs i forløbet skiftede jeg træner til M2 Sportslab, et skifte, som jeg har været mere end glad for. To mennesker som virkelig brænder for deres arbejde, og som på en pæn måde kan sende mig af sted på en træningstur med watt (et udtryk for hvor hårdt jeg skal trykke i pedalerne) som jeg nok mente, var lige høje nok.. Svarer var ”vent, dine ben skal nok lukke op”. Og Morten havde jo ret, jeg kunne faktisk godt ramme de watt, som jeg troede var over mit niveau. På to måneder nåede vi at løfte mit niveau både på cykel og løb, så så rigtig frem til at give den gas i København.

Raceplanen blev lagt af Marie fra M2 Sportslab og jeg blev sendt af sted mod min tredje Ironman.

Foto: Privat
Racemorgen

Vækkeuret var sat til kl. 4.30, men da klokken var 4.00 kunne jeg ikke sove mere.. Listede op og fik flettet mit hår og taget tridragt på. Morgenmaden bestod af en kop kaffe, en ciabattabolle med nutella og noget skyr. Det gled egentlig ok ned.

En bolle blev gemt sammen med en banan, det skulle jeg nemlig spise 1,5 time før start.

Kl. 5.30 kørte Martin (min mand), Carsten (en klubkammerat) og jeg af sted mod T1. Var på det tidspunkt rigtig nervøs. Følte for første gang, at jeg var utrolig godt forberedt. Har løbet nogle fornuftige tider op til racet og var blevet bedre og bedre venner med min cykel. Har øvet svømmeteknik de sidste to år, men hen mod stævnet var det faktisk, som om jeg fik rykket mig lidt! Morten havde givet mig nogle rigtig gode ting at arbejde med, blot ugen før løbet. Burde egentlig ikke være nervøs, men tror det pludselig var forventningerne til mig selv, som spændte lidt ben.

Foto: Privat

Cyklen blev pumpet, min energi fra 32Gi placeret på cyklen, våddragten på og så ellers ind i startbåsen.

Vandet var utrolig lækkert! Dejligt varmt og ingen brandmænd.. Yeees. Prøvede at finde nogle fødder jeg kunne ligge på, men alle svømmede for langsomt!?! What.. JEG overhalede nogle på svøm. YES. Havde ellers placeret mig i båsen 1.08-1.10.. Endte med at svømme 1.08, så næste år hopper jeg en gruppe op, så er der ikke så mange jeg skal svømme udenom!

Op af vandet, af med våddragten, som for første gang gik som smurt! Der mødte jeg min veninde og mand, som var de første af ”mine” heppere jeg så. Fik en hel klump i halsen. Tænk, at de var taget helt til København, for at heppe på mig. Rørt!

På med cykelhjelmen, ind med en gel og fik drukket lidt vand på de 600 m. jeg skulle løbe, for at komme hen til min cykel.

Ud på ruten og SÅ var der ellers kø.. Er du gal vi var mange, som skulle ud af byen. Total umuligt ikke at ligge på hjul. Jeg prøvede at holde lidt igen, men efter et par gange, nægtede jeg at ligge bag ved mere. Så to klik op og så fik jeg trukket forbi!

De første 120 km foregik med det største smil. Jeg havde virkelig en indre fest. Der blev både sunget på cyklen, min cykel blev rost, HVER hjælper fik et ”godt arbejde” og flere jeg overhalede fik en kommentar om vejret eller deres fede cykel. Humøret var virkelig højt!

Foto: Privat

Jeg lå præcis der hvor M2 Sportslab havde bedt mig om at være. MEN så begyndte min krop at virke lidt mystisk. Prøvede at lokalisere hvad faaaan jeg manglede. Pulsen faldt fra de ca. 145 til 130. Havde drukket lidt over en flaske vand med elektrolytter og indtaget 3 gel i timen, så det var ikke energi eller væske jeg manglede.. Prøvede med en Organic Nature bar, for at se om den kunne give lidt ekstra. Men nej. Følelsen holdt ved fra 120 km og resten af cykelturen.

Ned i kælderen ved Ofelia plads for at stille cyklen til en sød hjælper og så ind efter min runbag.. Men den var ikke der, hvor jeg dagen før, havde set den skulle være.. Og heller ikke på den anden side.. Vi var flere, som løb rundt som kyllinger uden hoved og ledte efter vores poser. En sød hjælper fandt min pose og jeg fik skiftet til mine Topo løbesko! Et minut langsommere end sidste år! Not okay!

Løb er min absolut favoritdisciplin, så jeg havde virkelig set frem til at holde en fest med high five til alle der orkede og pep til mine trivenner.. Men nej, tunge stænger og en krop, der hellere ville finde en latte og heppe af de andre!

Der måtte graves. Hver gang mit ur gav mig kilometertider, blev de bare langsommere og langsommere. Og ikke nok med det, så første gang jeg skulle have gel ud af min lille sutteflaske, så sad det fast i mundstykket. Piiiis. Nå, men man må jo heller ikke teste noget nyt på en løbsdag, så der fik jeg en lærestreg. Ved næste depot stoppede jeg op, skruede låget af og fyldte vand i.. Ryste, ryste, massere, massere og så kunne jeg få gelen ud, men nu var sutteflasken bare blevet så stor, at den var rigtig irriterende at løbe med.. Hrmfp.

Aftalen var at starte i et roligt pace og så prøve at øge, men ikke engang det rolige pace kunne jeg holde. Måtte ændre taktik og gav ikke mig selv lov til at kigge på mit ur i nogle kilometer. Koncentrerede mig om at få noget energi i mig og løbe med 180 i kadence.

Fik smilet til en masse og hold nu op der var mange jeg kendte. Både min mand, mor, søster og veninde havde taget turen over for at heppe på mig. De første tre gange jeg så dem, gav det et helt sug i maven, den ene gang måtte jeg kigge lidt væk, blev simpelthen så rørt over, at de bakker mig op. For fan hvor er det skønt!

Heldigvis blev benene lidt mere samarbejdsvenlige ved ca. 25 kilometer, ikke at man kan se det på mine kilometertider, men den indre kamp var ikke så slem mere.

På sidste omgang ser jeg Martin svinge med den taske, som jeg har ønsket mig de sidste to år. Han råber til mig, at kommer jeg under 10.30 timer, så er tasken min. Begyndte at smile over hele femøren, for så ved man, at han kender mig. Jeg prøvede at holde et godt tempo, for kunne se, at det ville bringe mig under 10.30. Min veninde fra Sverige fangede mig et par gange under løbet, og bad mig sætte farten lidt op, for jeg kunne på det tidspunkt nå at fange hende der lå lige foran. Som sagt så gjort.. Men der var for langt til at nappe en mere. Morten råbte godt nok af mig 4 km før mål, at nu skulle der graves, jeg prøvede, men havde ikke den helt store skovl med.. På det tidspunkt løb mit ur også tør for strøm!

Da jeg kom i mål var der 16. sekunder op til nr. 3. Mega surt, når man tænker på, at jeg bruget et ekstra minut i T2 (ved ikke om hun også hang på ”min side”, hvor alle var byttet rundt). Men ved, at rundt på løbet gjorde jeg hvad jeg kunne, var ikke nede og gå, kun da jeg skulle have vand i sutteflasken.

En time efter målgang ville jeg kigge på placeringen igen, og der er der åbenbart kommet en ind, som var endnu hurtigere. Faktisk hende som blev nr. 1. Ved ikke hvorfor hun ikke har været med på listen hele dagen, men ind fra siden kom hun, endda med en tid, som var 45 minutter hurtigere end min! Så der skal strammes lidt op til næste år, hvis jeg skal en tur på podiet 😉

Alt i alt et mega fedt race. Har ikke helt fundet ud af, hvorfor kroppen ikke ville lege helt med..

Næste udfordring er booket og træningsplanen er M2 Sportslab ved at lave, så jeg kan være super skarp til Challenge Roth 7. juli næste år.

For 20 år siden vejede jeg 18 kilo mere.

For 10 år siden kunne jeg ikke løbe længere end 10 km.

For 6 år siden var mit længste løb en halvmarathon.

For 5 år siden fik jeg min første racer cykel – hvor jeg ikke kunne klikke ud af mine pedaler.

For 5 år siden svømmede jeg mine første baner crawl i en svømmehal.

I år har jeg gennemført min tredje Ironman 34 minutter hurtigere end den første!

Med 8-10 timers træning i ugen, som bliver struktureret korrekt, så kommer man rigtig lang!

Motivations hop Mette

Når jeg ligger ude på cyklen, og tingene ikke helt går som jeg gerne ville, tænker jeg på de mennesker som har valgt støtte mig og tro på mit projekt! Dem vil jeg rigitg gerne sige tusind tak til:

Runnerschoice for det fedeste Thoni Mara løbetøj og de bedste Topo sko – hvor der er plads til tæerne.

M2 Sportslab for træningsplan, viden og en fantastisk menneskelig forståelse.

32Gi for energi som maven kan holde til i ufattelig mange timer.

Triudstyr for mulighed for at købe produkter til en god pris.

Organic Nature  for rene produkter som smager helt fantastisk.

Som Thomas Mygind sagde: ”Intet er umuligt for den, som bærer viljen i hjertet”

 

DEL