Mette Bjeld driver virksomheden Bjeld.dk, der blandt andet har forskellige behandlingsformer. Senest har Mette indkøbt en fokuseret shockwave-behandlingsmaskine, der hedder Storz Medical.

»Kom indenfor,« siger Mette, da hun kan høre, at jeg lige var trådt ind i hans klinik. Mette er ét stort smil, og er med god grund. Hun har fået et nyt stykke legetøj, som vi kalder det, nemlig en Storz Medical. Men hvad er det så den kan?

»Jeg har i forvejen en radieret der tager et bredt område og ikke tager så dybt. Den her kan gå fra 0 – 12 cm,« siger Mette Bjeld og fortsætter:

»Helt gamle skader kan jeg gå ind og få til at arbejde igen. Jeg får kroppen til at tænke, hey det her skal fixes.« 

Fokuseret shockwave er en klinisk dokumenteret behandlingsform til sener og muskler.

»Jeg kan behandle meget gamle skader, som det ikke har været muligt at få bugt med tidligere. Selv skader der ligger meget dybt, kan jeg med den fokuserede shockwave komme ind og behandle. Den går simpelthen ind og gendanner kroppens helingsproces,« siger Mette.

Med den nye fokuserede shockwave kan Mette Bjeld nu komme rundt om utrolig mange typer af skader. Det sker i en kombination mellem den nye maskine, den radiererede Shockwave og eksempelvis akupunktur. De meste kendte skader, som behandles, er hælspore, tennis- og golfalbuer, smerter omkring hoften, seneskedehinde betændelse (karpaltunnel syndrom).

»Har man et gammelt ar, som er rødt og hårdt, kan jeg også med den fokuserede shockwave gøre dette blødere og mindre fremtrædende,« siger Mette.

Med behandlingerne kommer Mette tæt på klienterne, men hun tager sine forholdsregler med Covid-19 situationen taget i betragtning.

»Jeg har altid sprittet af, og det gør jeg stadig. Ligger man med hovedet mod mig, har jeg maske på, og ligger man med hovedet ned, så har jeg ikke, fordi hovedet i den situation er nedad,« forklarer Mette.

Efter genåbningen af Danmark i forbindelse med Covid-19 har Mette Bjeld oplevet, at kunderne er kommet til, men da pandemien fik Fredericia i den såkaldte røde zone for et par uger siden oplevede hun, at flere klienter aflyste deres tid.

»I den her uge er folk good to go igen. Jeg har taget en test igen for mine ældre patienters  skyld, selvom jeg ikke havde symptomer. Jeg kunne være smittebærer, så derfor ville jeg hellere være safe than sorry,« siger Mette.

I klinikken kan man via sin sundhedsforsikring få tilskud til massage og akupunktur, behandlingen med shockwave er egenbetaling.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer