Jeg boede i Sverige et par uger. Her kiggede jeg langsomt ud af vinduet og havde egentlig ikke noget at lave. Jeg havde lukket min klinik i Fredericia, jeg havde ikke noget at lave, efter at have været i gang fra formiddag til aften. Jeg blev nødt til at finde på noget. Jeg ville starte et projekt op med motion, og lavede derfor sedler og satte op på postkassen. Jeg var ikke særlig god til svensk, så jeg brugte Google Translate, så jeg vidste ikke, om det var helt korrekt svensk.

Første gang mødte der kun to op, så jeg tænkte, at det blev op af bakke, men stille og roligt kom der flere og flere. Vi endte med at være 10-15 stykker, der dyrkede motion tre gange i ugen og det var rigtig lækkert.

Det var ikke noget problem for mig ikke at kende dem alle. Jeg har undervist siden jeg var 18 år, så det gjorde mig intet. Det eneste der var i det var, at der var lidt mellem den danske og svenske humor, hvor der var lidt misforståelser. De tog alting for bogstaveligt, og så måtte jeg jo forklarer dem, at det ikke var sådan ment.

Jeg har været derovre et par gange siden da og til det PowerDay-arrangementet i Lund jeg var til i fredags, kom der 56 i alt. Det var rigtig dejligt, at der kom så mange og jeg får kram hver gang jeg ser dem.

Og nu det er december, så skal der også komme et virtuelt kram til alle jer derude herfra. Jeg kører et lille projekt på Facebook inde på siden Ironwomandk, hvor der kommer udfordringer op hver dag ind til jul.

/Mette Bjeld