I dag besøgte Metal Rally Teknikervej 2 i Fredericia på parkeringspladsen ved EUC Lillebælt. Det trak mange elever, lærere og personale fra de omkringliggende virksomheder til.

Fredericia AVISEN var også med i god tid, så vi kunne få en snak med Martin Kristjansson fra VIKING AUTOSPORT Frederikssund. Det var dem, der blandt andet leverede bilerne til rallyet i dag. Parkeringspladsen var omdannet til en vaskeægte racerbane med den kendte rød-hvide afskærmningsplastik, og de velkendte orange kegler, man skulle rundt om. Bag arrangementet  står et samarbejde imellem Dansk Metal og Dansk Automobil Sports Union.

rally
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Skoleeleverne skulle forhåndstilmelde sig, og hele 89 deltagere havde ved indskrivning meldt sig klar til start. Hvert hold skulle dyste mod tiden i en Ford Fiesta, men ikke en hvilken som helst Ford Fiesta. Det var nemlig en fed rallyudgave med en 2.0 motor og hele 155 hestekræfter. Der var tale om en særdeles hurtig Ford Fiesta ST. Den ene Fiesta var nærmest som en almindelig bil indvendigt, hvori den anden var modificeret med styrtbøjle og andre lækre modifikationer, som rallysporten kræver.

Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

“De to første runder bliver kørt af en professionel rallykører, så den tid eleverne vil opnå, vil maksimalt nå op på det halve af tiden,” siger Martin Kristjansson indledningsvist.

To piger iagttager den flotte Fiesta. Vi henvender os til dem, for at høre om de også skal ud at køre. Selvom de begge normalt står med hovedet i motorrummet på bilerne, og kender meget til motorer, da de går på mekanikerlinjen har de ikke valgt at køre i dag. Det skyldes, at de ikke selv vil det er, at de er bange for at blive til grin, nu ikke fordi, de ikke kan køre bil, men fordi de ved, at hele skolen kigger på.

Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Det vi alle har ventet skal nu ske. Den professionelle rallykører har sat sig bag rettet i den lille Ford Fiesta. Hver deltager skal køre banen to gange, og her bliver det klart for alle, at det nok kræver specielle skills at nå tiden 54 sekunder, som er tiden for rallykøreren. Det har været noget af en opvisning, der var hvinende dæk og den velkendte duft af brændt gummi efter en burnout er kommet ved høj hastighed og hurtige manøvre på parkeringspladsen.

Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

De to første som ruller ud, en chauffør og en co-driver er elever fra skolen. Det viser hurtigt, at tiden på 54 sekunder var en rekordtid. Tempoet er noget helt andet, når eleverne kører, men det må være en fed oplevelse trods alt, når man har hele 155 hestekræfter i hænderne i en minibil.

Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Fredericia AVISEN forlader de mange elever, som står i store grupper og kigger på den fede, men udfordrende bane. Hvem der vinder, ved vi ikke på nuværende tidspunkt, men efter at have set banen, kan alle føle sig som vindere.