Fredericia AVISEN var sidste år på Metal Magic Festival på Dronningepladsen bagved Monjasa Park, det var noget af en oplevelse. Nu er der snart nyt til metal elskere 11-13. juli er der gang i festlighederne igen.

Metal Magic Festival – part XII

Det er en fast begivenhed at metalfolket samles i Fredericia minimum en gang om året til Metal Magic Festival. Festivalen er still going strong og kan i år fejre 12 år. Det var en festival som startede på Ungdommenshus, men den har vokset sig ud af rammerne. Hvor folk normalt er mættet med mainstream koncerter så har en niche festival som Metal Magic ikke problemer med at sælge 700 billetter.

Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Bagved festivallen er der 250 frivillige og der vil være cirka 150 bandmedlemmer fra mange forskellige lande. Det er på mange måder en festival som er skabt af frivillige og kærlighed til metalgenren.

Festivalen finder sted i dagene 11-12-13. juli og er nede bagved Monjasa Park på græsarealet. Det kan være svært at forklare hvordan festivalen forløber, men det er nok den rareste festival jeg har deltaget i og her kan man komme som man er. Hvis man gerne vil blende ind er det bare at finde noget sort tøj frem, sammen med det gode humør.

Sidste år besøgte Min Bror Metal Magic se med her:

Det er muligt at ankomme til festivalen og slå sit telt op i campingområdet bagerst på pladsen dagen før end det starter hvilket er den 10. juli fra klokken 20.00.

Blandt de mange navne som spiller på årets festival er nogle headliners som vi sætte lidt spot på.

SLÆGT

Danmarks absolut største nye håb indenfor metal! Årets danske album i Ekstra Bladet 2019 af Thomas Treo

Tormentor

Det legendariske band Tormentor fra Ungarn er fra 1987. De begyndte at udgive musik efter murens fald. Sangeren Atilla kom senere med i de norske genrekonger ‘Mayhem’ hvor han stadig er med i dag.

Angel Witch

Legendarisk NWOBHM band som har inspireret bla. Lars Ulrich fra Metallica. Tilbage i 1977 var Iron Maiden opvarmning for Angel Witch. Det er igen et klassisk band der rammer Fredericia og Metal Magic.

Ved Buens Ende

En slags fusionsjazzet Black Metal med crooner vokal, fra Norge omkring 1995. Bandet er netop gendannet og spiller sin første koncert i 25 år (og kun d. 3. koncert nogensinde!) i Fredericia!

Hvis du vil læse mere om hvilke bands der spiller på årets Metal Magic Festival så følg nedenstående links.

Links:
Facebook side: www.facebook.com/MetalMagicFestival
Facebook event: www.facebook.com/events/313485589436306
Hjemmeside: www.metal-magic.dk

Lokale bands der optræder på festivalen
Silhouette (Fredericia/Kolding) – https://www.facebook.com/silhouettedk
Tainted Lady (Fredericia/Kolding) – https://www.facebook.com/taintedlady
Shadow Storm (Fredericia/Kolding/Vejle) – https://www.facebook.com/shadowstormdk

https://www.6juli.dk/