Metal Magic Festival har netop afsluttet sin 12. sæson med højtlydende hurtigt metal. Pladsen er næsten tømt og snart kan man ikke se at der har været aktivitet her på plænen bag Monjasa Park.

Det var en forrygende Metal Magic Festival, der kom sikkert i hus som den 12. i rækken. Et kæmpe arbejde for de frivillige har endnu engang båret frugt og selvom der blev drukket enorme mængder af øl og alkohol, så forløb alt helt perfekt.

Øl, sol og godt humør foran scenen. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Fredag aften spillede Angel Witch og det var en af de største musikalske oplevelser for mig som kulturredaktør. Bandet har været aktive i flere perioder og startede helt tilbage i 1978 og var med i den første britiske heavy metal bølge.

Angel Witch for fuld udblæsning. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Der var nostalgi for alle pengene og det blev kvitteret fra publikum, og for musiknørd som mig, så var det en fornøjelse, at man kunne høre mange genrer i deres gamle musik, som er udsprunget fra heavy metal. Kevin Heybourne er det eneste medlem fra deres originale lineup, men man kunne ikke se at alderen trykkede ham.

Forsanger Kevin Heybourne. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Der var styr på det meste på festivalen og skulle der opstå noget, så var de frivillige nærmest som børn for at deltage og løse hvad der måtte være. Man kan også se, at der hele tiden er små ting som bliver bedre år for år, det virker som om at konceptet er på plads, og kun bliver bedre år for år.

Metal Magic Festival har eksisteret siden 2008. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Som kulturredaktør håber jeg på, at Metal Magic 13 bliver en realitet, jeg synes at foreningen har vist at de kan levere en vaskeægte kulturel europæisk perle i undergrunds heavy metal. De har bevist at de kan udfylde rammerne, uden at være under Ungdommenshus og derfor håber jeg at Fredericia Kommune vil satse på flere festivaler – også af anden slags, og lægge fast vand og kloak på pladsen.

Metal Magic Festival er kommet for at blive.

https://www.ibc.dk/eud-business/