Hedder det en flødebolle eller en negerbolle? Støder det nogen, at en is hedder en kæmpe eskimo? Kulturordfører hos Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, advarer imod at amerikanisere den danske tilgang til kultur og ord.

En samtale, der skulle handle om kultur og kulturens indflydelse på menneskers hverdag, tog en drejning, men en drejning der i højeste grad også har sin relevans. Er det danske sprog blevet for politisk korrekt? Det er et spørgsmål, der ofte bliver stillet i både medier, politiske kredse og i befolkningen.

– Jeg synes, det er ekstremt fjollet at tro, at man bekæmper racisme ved ikke længere at kalde en negerbolle for en negerbolle. Hvis det nogensinde har været et udtryk for racisme, så er det ikke på den måde, man bekæmper det. Det seneste er, at man ikke må have et billede af en inder på vaniljepakkerne. Man skal lade være med at rokke for meget ved etablerede institutioner, hvor det grundlæggende ikke betyder noget. For så bliver det mere pjattet end seriøst, siger Morten Messerschmidt.

Det handler for ham ikke om at fornægte fortiden, historien og de mange grufulde ting, der ganske vist er sket. Det handler om, at man skal tænke anderledes, i måden man går til det på, lyder det fra Morten Messerschmidt.

– Selvfølgelig skal vi forholde os til slaveriet som en del af historien, men jeg synes, at man skal gøre det på en mere grundlæggende og seriøs måde, end ved at ændre navnene på produkter. Det bliver lidt overfladisk, siger han og fortsætter:

– Det er farligt, hvis man tror, man kan slette fortiden på nutidens præmisser. Har man begået uhyrligheder, så skal det have konsekvenser. Men det, at man for ganske kort tid siden talte om en eskimo-is, at det pludselig skal være et problem fordi nogen, der ofte ikke selv er grønlændere – det er bare forkert.

– Der er en bekymrende tendens til at forsøge at slette fortiden på nutidens præmisser. Man ser det også, når man ser, at Amanda Gormans digte kun må oversættes af sorte. Så ender det med det, man prøver at bekæmpe, slår Morten Messerschmidt fast.

Man skal passe på, at man ikke gør fortiden for politisk korrekt. Fortid er fortid – og politisk forandring skabes i fremtiden, forklarer han. Der er behov for også at forstå den tankegang, man havde tidligere, hvis man skal forstå de handlinger, der blev foretaget.

– Det er en trend i tiden, at hele den politiske korrekthed præger disse år. Den skal ikke bare dominere udstillingerne, den skal også have lov at fortrænge fortidens måde at se på tingene. Det er det, vi blandt andet har set i Helsingør og på Nationalmuseet. Det er grundlæggende forkert. Man skal passe meget på, at den måde man selv ser på tingene nu, skulle være bedre end fortiden.

Der er en tendens i tiden til at lade ens egne synspunkter fortrænge de tidligere.

Morten Messerschmidt

Oplevelsen og opfattelsen af fortiden kan hurtigt blive præget af politiske standpunkter, i stedet for at vise sig fra dens originale side – hvor fortællingen om tilgangen til andre mennesker fremstår naturlig. Det ærgrer Morten Messerschmidt, at det har udviklet sig sådan.

– Det gør, at oplevelsen bliver meget endimensionel og meget politisk, hvis man ender der, hvor man sorterer dele af historien eller kulturudbuddet bort, fordi det ikke passer ind med nutidens korrekthed. Må man ikke se Robinson Crusoe eller Onkel Toms hytte, hvis man begynder ud fra de polerede idealer at censurere fortiden. I Sverige kan man end ikke læse Pippi Langstrømpe, uden den er fuldstændig forandret. Så forsvinder en del af den kollektive identitet, siger Morten Messerschmidt.

– Som folk er kulturen vores store hukommelsesreservoirer. Det er gennem kulturen, musik og udstillinger, at man bevarer folkets historie. På mange leder og kanter. Både der hvor musikken vil formidle noget, men også som en samtidsfortælling, hvor musikken fortæller noget om sin tid. Skuespillene fortæller noget om sin tid. Det er enormt vigtigt, at man prøver at forstå værkerne ud fra sin tid, og at man ikke skriver dem om for at de passer ind i en anden tid, fortsætter han.

Morten Messerschmidt er bekymret for, hvor denne udvikling bevæger sig hen. En stigende annektering af amerikanske tendenser er blandt de største bekymringer.  

– Jeg synes, at vi de seneste år har set en meget ukritisk annektering af tendenserne fra USA. Skal man lave noget med gode anmeldelser, så skal det være imod slaveri, kolonisering eller klimaforandringer. Det er som om, at i takt med internationaliseringen bliver ideerne fattigere og fattigere. Jeg gider ikke se flere forestillinger om, at Hans Egede var en idiot. For det første synes jeg ikke han var det og for det andet har jeg fået nok, siger Morten Messerschmidt og fortsætter:

– Jeg havde aldrig troet at en bevægelse som Black Lives Matter var noget vi skulle forholde os til i Danmark, fordi vi ikke har den kultur. Men fordi der er en ekstremt venstreorienteret slagside, så tager man det 1:1 i en dansk kontekst. Det er den fare jeg vil gøre opmærksom på.

Selvom samtalen ikke var planlagt til at tage den drejning den gjorde, så blev debatten og tankerne ikke mindre af den grund. Morten er god med ord, han er god til at sætte ting til debat. Man kan være enig eller uenig i det han siger – men han tager gerne en ordentlig og sober diskussion af tingene.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Brian Magnussen
Brian Magnussen
07:59 - 30. marts 2021 07:59

Fjernes et ord opstår der to nye værre ord for det samme. Mennesker er naturligt kreative, og så var det gamle udtryk alligevel kun lidt dumt men ellers ufarligt, for det er et dumt udtryk der er kendt. Nyt opstår og pludselig er vi hurtigt blevet senile oldinge der skal afkode et ungt sprog. Det nye jeg har hørt er tegning og der slog det mig hvad det egentlig betyder, og ikke kun hvad det betyder men hvad betydningen kan overføres til.

Jesper
Jesper
20:16 - 30. marts 2021 20:16

Tegning er da ikke nyt. Det brugte vi da også i 80erne. Det betyder bare nar, idiot spasser osv…

Brian Magnussen
Brian Magnussen
12:18 - 5. april 2021 12:18
Svar til  Jesper

Den er vendt engang til i forbindelse med Muhammed tegninger og har fået mere kraft i sin betydning. Tegning åbner for at efter de konflikter der har været omkring satire så kan der gøres hvad som helst til gengæld under påskud af at “det var bare for sjov”