Region Syddanmark har valgt MesseC som stedet der skal være et testcenter i Fredericia. Det bekræfter regionrådsformand Stephanie Lose (V) til AVISEN.

I nogen tid har det været usikkert, hvor testcentret i Fredericia skal ligge, men det er nu faldet på plads, da MesseC er blevet valgt.

»Vi har undersøgt hvor der er både adgangsforhold infrastrukturmæssigt og de faciliteter vi kan bruge i en tidsbegrænset periode. Det lever MesseC op til, da det heller ikke skal være et sted vi skal bo i fem år,« siger Stephanie Lose.

I september var der testbiler fra Region Syddanmark i netop MesseC, og der gjorde man sig positive erfaringer med stedet.

»Vi er ikke blevet afskrækket fra dengang, og man kan sige, at ellers bruger vi samme kriterier som andre steder. Det er især vigtigt med det infrastrukturmæssige. Der skal være plads til det vi skal bruge, og vi skal som sagt ikke være forpligtet til at bruge det i årevis,« forklarer Stephanie Lose

Hvornår forventes det, at testcenteret åbner?

»Vi er fuld gang med at gøre det klar, og det har hele tiden været målet, at vi skal være klar d. 1. december alle steder og det regner vi også med at nå i Fredericia. Vi melder en dato ud, når det er faldet på plads,« slutter Stephanie Lose.

Åbningstider afhængig af corona-situationen

Teststationerne vil som udgangspunkt have åbent på hverdage mellem kl. 9.00 og 17.00. Der kan dog forekomme tidspunkter, hvor testpersonalet skal teste borgere andre steder i regionen eller hjælpe til i andre regioner, som det har været tilfældet i Nordjylland på det seneste.

Teststationerne i Middelfart og Fredericia deler testpersonale. Derfor vil åbningstiderne for de to centre fra 1. december være:

– Lige uger: Mandag, onsdag og fredag i Fredericia og tirsdag og torsdag i Middelfart.
– Ulige uger: Mandag, onsdag og fredag i Middelfart og tirsdag og torsdag i Fredericia.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer