Sidste år blev 100.000 gratis is revet væk, da Frisko og 7­-Eleven traditionen tro bød den danske sommertid velkommen. På søndag den 27. marts kl. 12.00 kan du sammen med en ven få en gratis is, når urene stilles en time frem med Frisko Sommertid.

I år har danskerne skaffet 10.000 ekstra is til fryseren
Tag din ven i hånden og gå en tur forbi din lokale 7‐Eleven på søndag. Så byder Frisko på gratis is for at fejre, at sommeren officielt er startet, og der derfor er lidt mere at smile af. I år hylder Frisko Sommertid de gode sommerminder, og danskerne har derfor i de seneste par uger haft mulighed for at tilføje 10.000 ekstra is til puljen.

På www.FriskoSommertid.dk har danskerne kunnet teste, hvilken is der bedst matcher deres venskab og samtidig lægge ekstra is i puljen for at nå de 10.000. Missionen er lykkedes, og på lørdag vil der derfor være 110.000 gratis is at hente i 7-Elevens 186 butikker landet over.

“Vi sætter i år fokus på de gode sommerminder, der oftest opleves i fællesskab. Is er noget, man nyder sammen, og som spreder smil og glæde. Vi vil derfor gerne være med til at sprede ekstra mange smil i år og samtidig fejre, at det endelig er sommertid”, siger Brand Manager hos Frisko, Signe Skovgaard.

Gamle kendinge tilbage på iskortet
I år er der ekstra meget at smile af, når to gamle kendinge gør comeback på iskortet. Der er blevet lyttet til danskernes ønsker, og de populære klassikere Tophat og Magnum Double Caramel er nu tilbage. Samtidig vil den folkekære sommeris Filur også ligge klar i fryseren, når Frisko og 7-Eleven skyder sommertiden i gang.

Alle danskere er inviteret med til Danmarks største is‐uddeling, når sommeren bydes velkommen med et smil og en iskold nyhed fra Frisko i alle 7‐Eleven butikker landet over.

Hvor og hvornår?
Frisko Sommertid finder sted søndag d. 27. marts kl. 12 og et par timer frem, eller så længe lager haves i alle 7‐Eleven butikker. Når lageret af gratis Frisko Sommertid‐is er tømt, vil der være halv pris på Friskos ispinde og vafler i alle 7‐Eleven butikker resten af dagen.

Læs mere om Frisko Sommertid 2016 og tag Frisko-Testen på www.FriskoSommertid.dk og tilmeld dig eventet på www.facebook.com/events/980448505354203/