Efter nedlukningen af Danmark har Danmark været ramt af hamstring. Hos MENY i Fredericia har man fordoblet omsætningen de seneste døgn. Men der er ingen grund til at hamstre – der er varer nok. Det forsikrer Salgschef Bo Petersen.

I går morges var der kø foran skydedørene til MENY på Indre Ringvej 25. I løbet af dagen normaliserede det sig, da det gik op for fredericianerne, at det var varer nok. Det danske dagligvarebutikker havde ellers valgt tidligt i forløbet at udsende en pressemeddelelse, hvor de forsikrede om, at det var varer. Alligevel valgte mange at storme butikkerne onsdag aften.

“Alle har oplevet en storm på butikkerne. Og normalt så ville vi også have mælk døgnet rundt, lige nu har vi ikke noget, men bare rolig, vi får friske leveringer om lidt. Vi har også talt med industrien og transportbranchen. Der har været mange lastbiler på vejene i nat, og alle butikker fyldes op nu. Så der er mere end varer nok,” fortæller Bo Petersen og uddyber:

“Der er ingen tvivl om, at det her er særlige dage, som vi ikke har set tidligere. Men jeg kan allerede mærke nu, at det er ved at normalisere sig, hvilket er godt. Vi skal handle som vi plejer, så er der nok til alle.”

Hvad har I sagt til jeres medarbejdere?

“Vi har naturligvis fortalt dem, at de skal passe på, overholde alle anbefalinger, spritte og bruge handsker, samtidig med, at vi giver vores kunder en god oplevelse og et smil – og sådan er det også. Vi har også alt, hvad man skal bruge til weekenden og hverdagen.”

Se hele indslaget ovenfor.

Og så slutter vi af en joke, som en mandlig kunde sagde til to kvindelige kunder.

Mand: “Der er lukket i NETTO”

Kvinderne: “Nej da, hvorfor?”

Mand:”De har fundet skadedyr”

Kvinderne: “Åh nej, det er ikke godt”.

Mand: “Der løber 600 hamstre rundt derovre”

Kvinderne: “Hahahahahahaha”

Det var dagens opdatering på varer- og humorfronten.

Pas på hinanden.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer