Hvordan kan medicinalindustrien  blive ved med at føre sundhedsvæsenet og befolkningen bag lyset i deres salg af HPV-vaccinerne?

Medicinalindustriens indflydelse på verdenssamfundene rundt om på vores klode er enorm. Den styrer sundhedsvæsenet og økonomien i mange lande. Dens grådighed kender ingen grænser, og den lader hånt om al medmenneskelighed. Jeg vil derfor opfordre politikerne til at begrænse, helst helt ophæve medicinalindustriens indflydelse på landenes sundhedsvæsen og økonomi. Såfremt man ikke selv har løsningerne, vil jeg meget gerne være behjælpelig.

Medicinalindustrien må gnide sig i hænderne af glæde over alle de milliarder af dollars, industrien tjener på fuldstændig ligegyldige vacciner. Sundhedsmyndighederne og befolkningerne er ført bag lyset af medicinalindustrien og må føle sig dumme, når den virkelige sandhed om vaccinerne kommer frem for dagens lys.

Det bør være medicinalindustrien og sundhedsmyndighederne, der skal bevise, at HPV-vaccinerne ikke har de alvorlige bivirkninger, de er mistænkt for!

De beviser, man har ført til torvs indtil videre, om HPV-vaccinernes effekt er intet værd, hvilket adskillige akademiske undersøgelser har vist.

Jeg opfordrer alle til at gå på YouTube og se Sacrificial Virgins nr. 1, nr. 2 udkommer d. 5. oktober og nr. 3 er planlagt til at udkomme omkring d. 25. oktober.

Jeg håber, at der vil komme nr. 4, som bør omhandler behandling, således at der kan gives håb og behandling til de mange syge, der lider over hele verden.

Jeg vil anbefale, at “Sacrificial Virgins” vises i alle 3. – 6. klasser for børn og forældre, så de på et veloplyst grundlag selv kan tage stilling til, om der skal vaccineres eller ej.

Som det forholder sig i øjeblikket, markedsfører den danske stat for 5 mio. HPV-vaccinerne for medicinalindustrien i en uhørt aggressiv form. Samtidig holdes omkostningerne til at behandle de bivirkningsramte unge mennesker på det lavest mulige niveau.

Sundhedsvæsenets behandling af de HPV-bivirkningsramte er under al kritik.

De syge bliver fejlagtigt givet en psykiatrisk diagnose og latterliggjort i systemet. De får hverken tilstrækkelig hjælp mod sygdommen eller økonomisk støtte.

Hvis vaccinen er så god, som fortalerne hævder, vil jeg anmode om, at vaccine-modstanderne også modtager 5 mio. kroner samt fri adgang til den danske presse for at vise bagsiden af medaljen.

Jeg er sikker på, at antallet af vaccinerede i så fald i løbet af en måned vil nærme sig nul. Det er  ikke uden grund, at mange lande ikke eller næsten ikke vaccinerer, og at der er så stor modstand mod vaccinerne world wide.

Befolkningerne er ikke dumme! Derimod er de autoritetstro og forventer, at sundhedsvæsenet vil gøre alt for at hjælpe dem, men dette er desværre ikke tilfældet med hensyn til HPV-vaccinerne.

Jeg vil opfordre HPV-vaccinernes tilhængere om at gå i dialog med modstanderne og i fællesskab få stoppet vaccinerne, samt få gennemført de manglende forsøg, der vil vise, at HPV-vaccinerne har omkring 90 mere eller mindre alvorlige bivirkninger.

Årsagsammenhængen taler klart for at HPV-vaccinerne kan udløse 90 forskellige bivirkninger. Dette er et faktum!

Det er underligt, at medicinalindustrien ikke kommer med et forsvar for eller imod deres vacciner. Medicinalindustrien stoler blindt på, at sundhedsmyndighederne world wide markedsfører deres vacciner pga. “genial markedsføring”.

Gardasil 9 har været på markedet i Danmark længe.

Hvorfor markedsfører de danske sundhedsmyndigheder den først nu?

Skyldes det, at lageret af Cervirax først skulle opbruges?

Venlig hilsen

Stig Gerdes

Pensioneret læge