Af: Amin Dahir og Rasmus Juhl medlemmer Rød-Grøn Ungdom Fredericia.

Ghettoloven, den mest asociale boliglov i Danmarkshistorien, indgået af VLAK-regeringen, DF, Socialdemokratiet og SF i 2018, som ifølge FN bryder med menneskerettigheders konventioner om retten til egen bolig.

Vi synes at Danmark skal vise vi som land er humanitære over for vores medborgere, ligesom vi internationalt hævder at vi er en humanitær stormagt. Danmark kan gøre det bedre, og vi skal gøre det bedre! Vi skal skabe medborgere! IKKE modborgere!

FN har i en rapport fra 2019 kritiseret den danske ghettolov for at bryde med en af det helt elementære menneskerettigheder, nemlig retten til egen bolig og tryghed.

Artikel 25 Stk 1: Enhver har ret til en sådan levefod, som er tilstrækkelig til vedkommendes og vedkommendes families sundhed og velvære, herunder til føde, klæder, bolig og lægehjælp og de nødvendige sociale goder og ret til tryghed

Men denne kritik er faldet på døve ører ved regeringen og boligminister Kaare Dybvad (S), som ikke har til sinde at rette op på regeringens fortsættelse af den asociale boligpolitik.

Den lov som inkludere dobbeltstraf, hvis du bor i en ghetto. Et initiativ, som de facto eliminere idealet om, at vi alle er lige for loven. Så hvis du er en ung person, som er bosat i Korskærparken så vil du blive straffet dobbelt så hårdt for at stjæle en cykel, end en fra Taulov. Så meget for ligestilling overfor loven.

Den lov som splitter i stedet for at samle, sætter folk i bås som ikke-vestlige, vestlige og etnisk danske. I stedet for at se hinanden som medborgere, så er ghettoloven en faktor som er med til at splitte os, som gør os til hinandens modborgere. Vi ønsker det modsatte. Vi ønsker et land, som lever op til sine moralske pligter over for dets borgere. Vi ønsker et land, hvor vi ikke lader systemet definere os ud fra vores etniske ophav, men ser om ligeværdige mennesker. Vi ønsker et land, hvor vi som borgere står sammen i kampen mod systematisk diskrimination og chikane.

Derfor vil vi opfordre enhver ligesindet til at gå ind på borgerforslag.dk og støtte forslaget som hedder: Ophæv loven om nedrivning og salg af almene boliger og afskaf de såkaldte “ghettolister”.

Følg
Notikation om
guest
1 Kommentar
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
J J Pedersen
J J Pedersen
1 måned siden

Det er en rigtig god ide. Vi skal alle være medborgere. Og vi skal samarbejde om at få et godt liv.