Forside Fredericia Medaljeregn til Taekwondoklubben Proud Lions ved årets DM

Medaljeregn til Taekwondoklubben Proud Lions ved årets DM

DEL
Belmin Hamidovic (kamp), Marcus Knudsen (kamp), Cecilie Frank (kamp), Agnete Jensen (teknik) - forrest Lukas Hansen (kamp)

Året Danske Mesterskaber i Taekwondo, blev i år afholdt i Solrød med Solrød og Nørrebro Taekwondoklub som arrangører. Mere end 320 håbefulde deltagere, stillede forventnings fuldt op til dette, for at kunne hive titlen som Dansk mester med sig hjem, i både kamp (183 deltagere) og teknik (143 deltagere). DM anses for at være den mest prestigefyldte titel iblandt danske Taekwondo stævner at kunne tage med sig hjem, så niveauet er højt.

Proud Lions stillede her op for første gang med ikke mindre end 5 deltager, 4 kæmpere og 1 teknikere; Marcus Knudsen, Cecilie Frank, Belmin Hamidovic, Lukas Hansen og Agnete Jensen (teknik), hvor kun Marcus og Agnete har prøvet kræfter med disse danske elite udøvere før.

Første kæmper i aktion, var Belmin. Belmin. Han har tidligere i sin Taekwondo-karriere kæmpet en kamp med at holde sine nerver i ro – men denne gang viste Belmin et overskud uden lige. Efter få sekunders kamp, satte Belmin to sikre spark ind på modstanderens vest, og kort efter et spark i hovedet, der bragte Belmin foran 7 – 0. Da første runde sluttede, begyndte nerverne at spille ham et puds. Belmins træner – Mike Ramsing, prøvede desperat at styre ham tilbage på sporet, der gjorde Belmin kunne holde sig kørende gennem anden runde, med en mindre point føring. Tredje runde blev desværre Belmin’s sidste runde til dette års DM, da hans modstander bragte sig til et slut resultat på 13 – 17. Dette udløste en tredje plads og en bronze medalje.

Anden deltager, var børnekæmperen, Lukas Hansen (9 år). Lukas og Mike havde lagt en god strategi til denne modstander, der var gået videre, da han sparkede ham i hovedet – hvilket ikke er tilladt i børnekampe og udløste en diskvalifikation.

I første runde, havde Lukas fuldstændig styr på hele kampen som endte 4 – 0, og Lukas var klar til anden og sidste omgang. Ved runde 2 satte hans modstander ind med et højt tempo, der fik Lukas op i et højere gear, der til stor fortrydelse, fik Lukas til ubevist at sætte et spark højre end forventet og ramte sin modstander i hovedet, hvilket endte med diskvalificeringen af Lukas, der også fik en bronze medalje med hjem.

Imellem kæmpernes kampe, indtog verdensmesteren Agnete Jensen, teknikmåtten med sit synkron-team. Synkron er en af de sværeste discipliner, inden for teknik – da det ikke kun kræver at alle tre deltageres bevægelser er samtidige, men også at både spark, slag og blokeringer sidder i samme højde. I teknik starter alle med sammenlagt 10 point, og for hver fejl tælles der ned af. Agnete og hendes team gjorde en fantastisk indsats, der desværre måtte se sig slået på målstregen, med små marginaler, men det gav dem en velfortjent anden plads og en sølvmedalje.

Tredje kæmper, var Marcus der var direkte i finalen, hvor kampen var med hans nemesis Alex fra Esbjerg City. Markus og Alex har kæmpet mange kampe mod hinanden, hvilket gør kampen endnu svære da man kender hinandens bevægelser så godt. Kampen mellem disse to kæmpere – begge har en højde på over 190 cm og vægt over 80kg, kan både se og lyde voldsomt når der bliver gået til stålet. Men, Alex’s 1 år mere erfaring, gjorde at de små fejl man kan få lavet i kampens hede, blev vendt til hans fordel, så Marcus måtte se sig slået og lade guldet gå til min modstander.

Sidste deltager var DM-debutanten Cecilie. Lige som Marcus, havde Cecilie kun en finale kamp, med en ukendt modstander. Cecilie var klar og sulten efter at komme ind og kæmpe. Men tekniske problemer gjorde, at hendes finale kamp blev udsat 20 min. Cecilie og hendes træner Mike, kæmpede hårdt for at holde kroppen og benene klar til at kunne komme igennem 3 runders kampen, og da hun endelig kom på banen, havde hun svært ved at finde sit ellers normalt høje og kontrollerede tempo. Dette falde desværre ud til hendes modstanders fordel, som tog DM titlen med sig hjem – men det gav Cecilie en flot anden plads.

Alt i alt en flot indsats af alle udøvere, der sammenlagt høstede 3 sølv og 2 bronzemedaljer med hjem. Stort tillykke til alle.

https://www.facebook.com/heinybags/
Annonce

 

 

 

 

 

 

 

DEL