Smykkeforretningen Me Mori i Prinsessegade er i nat blevet udsat for hærværk.

Klokken 00:26 gik alarmen i butikken, oplyser indehaver Therese Krogh Andreasen til Fredericia AVISEN.

Foto: Privat

Et vidne så gerningsmændene løbe fra stedet, og ringede til politiet, som efterfølgende fandt dem med en hundepatrulje i området.

“Det er mega ansgtprovokerende, at det er sket på den her måde. Et er, hvis de vil have fat i noget, men det her er kun for at ødelægge, og det kan man forholde sig endnu mindre til,” siger Therese.

I forbindelse med hærværket skal Me Mori have skiftet glasfacaden ud. Therese forventer, at der går halvanden uge før en ny er kommet op, da den skal støbes specielt til vinduet.

http://bit.ly/metteblomsterberglecture
Klik her