McDelivery er på testbasis i København, og nu ser Peter Larsen, der er franchisetager hos McDonald’s i Fredericia, tiden an om det kommer til Fredericia på sigt.

Få McDonald’s mad leveret til døren. Det er nu en realitet i København, hvor det testes. Nærmere betegenet er det indtil fem kilometer fra Rådhuspladsen – og omkring burgerbarerne i Gentofte og Gladsaxe, at man kan få maden bragt. Det bliver nu forsøgt på testbasis i seks måneder.

Om det kommer til Fredericia på sigt er endnu svært at spå om, fortæller Peter Larsen.

“Det jeg ved er, at de tester det i København for at se, hvordan det er og hvordan danskerne tager imod det, men vi er nødt til at kigge på talene først og se hvordan det kører. Det kunne være fedt hvis det kommer hertil, men det er afhængigt af, hvordan det går i København,” siger han til Fredericia AVISEN.

Fakta McDelivery

I første omgang kører McDonald’s en testperiode i hovedstadsområdet på seks måneder, hvor man i en radius på fire-fem kilometer fra en restaurant kan få maden bragt hjem i tidsrummet 11-22.

Det kommer til at koste 29 kroner for selve udbringningen, hvis man bor under en kilomet væk fra restauranten. Skal maden leveres fire kilometer væk, koster det 69 kroner. Man skal derudover bestilt for minimum 75 kroner for at få leveret ud. Bestiller man for mindre, skal man betale op til de 75 kroner oveni leveringsgebyret.

https://www.fredericiavin.dk/
Annonce