I perioden oktober 2021 og frem til årsskiftet har Matas solgt for 1,4 milliarder kroner, hvilket er en rekord målt på et kvartal.

I en handelsopdatering for perioden oktober-december oplyser Matas, at de har solgt for 1,4 milliarder kroner, og dermed overgår de rekorden for sidste kvartel i 2020, hvor der blev solgt for 1,3 milliarder kroner.

– Kunderne er vendt tilbage til de fysiske butikker, og samtidig har onlinesalget holdt det usædvanligt høje niveau fra sidste år, hvor den fysiske detailhandel var underlagt restriktioner, siger Matas’ administrerende direktør, Gregers Wedell-Wedellsborg.

I sidste kvartal af 2021 steg Matas’ onlineomsætning med lidt over tre procent sammenlignet med året før, og samtidig steg salget de i de fysiske butikker med lidt under tre procent.

Skriv en kommentar