Forside Erhverv Mast Legal – Diana Knudsen hjælper private og erhvervskunder med juridisk rådgivning

Mast Legal – Diana Knudsen hjælper private og erhvervskunder med juridisk rådgivning

DEL
Mast Legal
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia

Fredericia AVISEN er på besøg i Herstedhus, som er et kontorfællesskab i Erritsø på Landlystvej 1. Jurist Diana Knudsen står bag firmaet Mast Legal, som hjælper private og erhvervsfolk med juridisk vejledning.

Diana flyttede ind i Herstedhus i december 2018 og er faldet godt på plads i kontorfællesskabet i Erritsø. Diana hun er 31 år og har firmaet Mast Legal i denne film fortæller hun om, hvad hun hjælper sine kunder med:

Diana Knudsen fortæller om Mast Legal – Juridisk rådgivning

Mast Legal

Navnet kom lidt tilfældigt, da hun sammen med kæresten Kenn Nielsen gik en tur på stranden i Erritsø.

“Vi havde talt om mange sammensætninger og fra stranden kunne vi se mod skibene inde i havnen. Vi så masterne og tænkte, at det er dem, der holder sammen på det hele og giver stabilitet. Navnet Mast har pondus og sammen med Legal kunne man høre, at der var noget juridisk over det, stod Mast alene ville man tro, at vi var et skibsværft”, smiler Diana.

Hun startede Mast Legal i april 2018 og er uddannet Jurist ved SDU i Odense, mens hun læste havde hun som et hobbyprojekt firmaet, SK Jurist.

Juridisk Åbent hus

4. februar afholder Mast Legal for første gang “juridisk åbent hus”. Her kan man gratis komme og få set på en sag eller få rådgivning af Diana. Hendes kæreste, Kenn Nielsen vil også være behjælpelig til juridisk åbent hus. Han er stærk i familie- og arveret og er til dagligt jurist hos sikkerhedsstyrelsen i Esbjerg. Det er i tidsrummet fra 19.00 til 21.00, at man kan møde Mast Legal på deres kontor på Landlystvej 1.

Diana håber at kunne udvide med en frivillig juridisk hjælper, som måske på sigt kan blive fast.

“Stillingen skulle gerne blive mere permanent. I og med, at det er frivilligt kan det give en bachelorstuderende muligheden for at se om det er nået at være her, et sted man kan se sig selv i. Men også for mig for at se om det er et sted personen kan udvikle sig permanent”, siger Diana.

Fremtiden

“Udsigterne er rigtig gode, der er kommet mere gang i virksomheden, end jeg havde regnet med. Der er mange som bliver overrasket over, at man kan hjælpe, mange private tænker jura og advokater, det er branddyrt, lige netop den efterspørgsel var en af grundende til, at jeg startede Mast Legal”, siger Diana.

Diana og Kenn har købt et hus i Erritsø, som de bruger tid på at renovere. Diana har haft sin opvækst i Fredericia, så for hende er det ikke den store omvæltning.

Du kan lære mere om Mast Legal her

https://www.facebook.com/mrhoejer/