Den franske existentialistiske filosof og forfatter Jean Paul Sarte havde den overbevisning, at mennesket finder sin største opfyldelse i det sociale og politiske engagement med henblik på at forbedre sin egen og andres levevilkår. I 1940 blev han taget til fange og interneret i en koncentrationslejr sammen med andre intellektuelle og arbejdere, som blev beskyldt for at modsætte sig nazismen. Som eksistentielt vilkår har krigen påvirket og ændret filosoffens tænkning.

Han har skrevet utrolig meget inklusivt om moral, mere præcis er han frontfigur for den nye existentialistiske moral: den engagerende moral. Han skrev bl.a. en bog over hans refleksioner over det jødiske spørgsmål. Beretningerne i bogen er baseret delvis på hans egne oplevelser og erfaringer og delvis på anekdoter og samtaler med venner og bekendte. Han skitserer i bogen et portræt af bl.a. antisemitten og demokraten. Antisemitten er ifølge Sartre en person der er bange af alt andet end jøden. Antisemitten er bange af sig selv (egne instinkter, ensomhed, samvittighed og ansvar). Antisemitten er bange for verdens og samfundets forandring. Antisemitismen bliver således paradigmet for alle former for nationalisme, der altid er på jagt efter en syndebuk og en imaginær fjende som kunne forklare usikkerhed og forskellige former for kriser. Den anden figur, demokraten, ifølge Sartre, foregiver at være jødernes ven, men i virkeligheden accepterer demokraten kun jøderne, når disse benægter deres oprindelse.

Demokraten og antisemitten sådan som det beskrives af Sartre ligner meget vores nutidige figurer på den politiske scene i mange lande i verden. Den falske demokrat ligner én der fremmer rettighedernes universalitet på teoretisk niveau imens i praksis fordømmer selv den mindste forskel. Den falske demokrat accepterer den homoseksuelle, muslimen eller den helt tredje men kun på betingelse af at de holder op med at være homoseksuelle, muslimer eller noget helt tredje eller i det mindste at disse ikke manifesterer sig offentligt. Den falske demokrat ønsker at det anderledes tænkende menneske fjerner sig selv fra eller udsletter sin egen kultur, og bliver en afspejling af, hvad den selv tror samfundet gerne vil have.

Det ser ud til, at Sartres figurer afspejler rimelig godt verdens racister/xenofober, der ofte defineres som populister. Da racisten/xenofoben ifølge Sartre (forskellen på disse to er mest teknisk, imens i praksis overlappes de hinanden) ikke er i stand til at påtage sig ansvar og sætte spørgsmålstegn ved egen instinktive tro, kæmper en hård kamp for at bevise sine ideers formodede overlegenhed for enhver pris uden at have nogen som helst grundlag og uden engang at forestille sig muligheden for en konfrontation, der kunne bruges som redskab til sin egen personlige udvikling. Man kunne indvende, at rasisten/xenofoben har ret til egen mening. Det er rigtigt. Men er det bare en simpel mening? Falder handlingen under retten til at give udtryk for sine meninger, også og især når den selvsamme mening retter sig mod bestemte mennesker med henblik på at undertrykke deres rettigheder? Så vidt jeg har forstået, retten til at give udtryk for sine meninger handler det om retten til at dele egen mening uden at påvirke og indskrænke andres værdighed og frihed. Er det det Karsten Byrgesen gør, når han benytter sig af en trist episode, og harcelere imod en hel gruppe mennesker i sit læserbrev om respekt og parallelsamfund? Lad det gå de primitive, trivielle fejlslutninger han begår, f.eks. utilstrækkelig begrundelse og generalisering. Det er vigtig at påpege en ting. Jeg har boet i Fredericia de sidste 13 år, og har fulgt vores lokale politiske liv rimelig tæt. Aldrig har jeg erfaret nogen som helst form for racisme/xenofobisme. Alle har holdt deres sti ren og forholdt sig til mennesker/borgere. Nu kommer der en Karsten Byrgesen og Nye Borgerlige med deres beskidte støvler, og vil lave om på den hidtil fornuftige måde at føre politik. Du taler om respekt, Karsten. Er det respekt at forpurre debatten og det menneskelige syn? Hvad med at du/I starte med at vise respekt for måden hvorpå føres der politik i Fredericia? Jeg har et stærkt håb og tro på, at fredericianerne vil invitere dig at tage de mudrede støvler af, hvis du gerne vil tage del i og arbejde for fælleskabet.

Ecaterina Pedersen, Bestyrelsesmedlem for Alternativet Fredericia

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer