Anders Kragh Martinusen fik fredag aften officiel debut for FHK, og bortset fra, at det blev til et nederlag, levede den første officielle kamp i FHK-trøjen op til hans forventninger.

FHK tabte 27-32 til Aalborg i thansen ARENA, hvor stemningen var elektrisk til tider. HK Ultras fik trods coronarestriktioner banket en stemning i vejret, der vil gøre de fleste klubber på disse breddegrader misundelige.

“Det var en fed oplevelse. Kæmpe cadeau til vores fans. Det kan godt være, at der kun var 400 i hallen, men de larmede virkelig som 2000. Det er en fornøjelse at være en del af, og det lever virkelig op til de forventninger, som jeg havde. Vi havde talt om, hvor vigtigt det var at kommunikere undervejs, men det var umuligt, for der kom så meget larm,” siger Anders Kragh Martinusen, der blev delt FHK-topscorer med seks mål.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

FHK var undervejs ved at drille Aalborg, men hver gang fredericianerne kom tæt på, så trak nordjyderne fra.

“Det er bare typisk et tophold. De skal først bide sig fast, og så spiller de sig ind i kampen. Der er faser, hvor vi ikke laver mange mål, men de perioder formår vi at minimere. I anden halvleg kunne vi have udlignet, men i den fase kom der enkelte fejl, der blev udslagsgivende,” forklarer Anders Kragh Martinusen.

https://www.gfforsikring.dk/kontakt-gftrekantomr%C3%A5det

I opgøret var der en kamp i kampen mellem Martinusen og Aalborgs Nikolaj Læsø. De to kender hinanden rigtig godt.

“Det er dejligt at høre, at fansene går til ham og skælder ham ud,” lyder det med et smil fra Anders Kragh Martinusen. 

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer