Fredericia AVISEN besøger Garage Burger på Axeltorv, hvor man bliver taget god imod af Maria Kissov, men hvem gemmer sig bag personen, det fik vi en god og hyggelig samtale ud af.

Maria Kissov er 19 år, hun er født i Fredericia, selvom hun kommer vidt omkring, så kan hun ikke tænke sig at bo andre steder.

Hun startede som tjener på Cafe Axel og på Garage Burger i starten, men det stod hurtigt klart, at hendes evner kunne bruges anderledes. Hun var en bedre værtinde, og mens vi taler, forstår jeg hvorfor. Maria er meget imødekommende og så har hun ambitioner om at være den bedste, uanset hvad hun laver.

Hun er ved at uddanne sig til eventkoordinator, og har sin praktik på Garage Burger. Uddannelsen foregår på IBC i Kolding, Maria mangler på nuværende tidspunkt to år af uddannelsen.

Der er fart på Maria, hun har godt gang i aktiviteterne, flere gange har hun og Garage Burger fyldt Axeltorv med motorcykler og i en helt anden boldgade haft besøg af byens ældste borgere fra Hybyhus Plejecenter.

Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

Maria ville gerne være designer og uddannelsen til eventkoordinator giver adgang til det, men efter Maria er startet med at lære mere om og lave events, så er designerdrømmen gledet ud i baggrunden, “Der er ingen tvivl om, at det er det, jeg laver nu, som jeg skal være”, siger Maria.

“Jeg elsker alt, lige fra processens start til man står med et færdigt projekt. De mennesker, der kommer forbi, de har interesse for eventet. Det skaber glade mennesker, det kan jeg godt lide”, siger Maria.

Maria kan sagtens finde kreativiteten i jobbet ligesom, hvis hun skulle have været designer. Hun kunne godt i fremtiden tænke sig at åbne et eventbureau, bygge netværk og lave større events.

Modelsjobs

Udover at være udadvendt, så har Maria også et godt ansigt, som man siger, det gør, at hun ved siden af sin uddannelse arbejder som model. Hun har typisk et par photoshoots om ugen på Sjælland.

Maria på arbejde som model.

Sidste sommer var Maria i Frankrig for firmaet, Karma of Charme, hun er fast model for YSCN og ambassadør for Hunkemöller.

“Der er meget konkurrence i den verden, det kan jeg selvfølgelig godt lide og jeg kæmper da for at komme på toppen, men jeg har jo mine eventdrømme. Nu går begge dele op i en højere enhed, men modelbranchen er risky, vælter man på cykel og kommer til skade kan karrieren være færdig, men jeg laver to ting, som jeg kan lide”; siger Maria.

Maria på tennisbanen for ketcherfirma.

Skydning

Maria er en pige med mange ansigter, selvom det langt fra var hendes ansigt, der skabte store resultater på skydebanen.

Maria fik en prøveskydning i FIC og dengang slog hun klubrekorden, som en lille spinkel pige, der knapt nok kunne løfte geværet.

“Jeg havde aldrig prøvet at skyde før og jeg skød 191 ud af 200, det var klubrekord. De sagde, der kunne ikke passe, så jeg måtte få chokolade og en sodavand, hvis jeg kunne skyde det samme, så det gjorde jeg”, siger Maria.

Maria på skydebanen

Maria fik gratis medlemskab og skød to gange om ugen, det gik hurtigt og på kort tid, skiftede hun klub et par gange. De klubber hun var med i var hyggeklubber og pludselig hev den lille pige pokaler hjem til klubberne.

Team Danmark ringede og ville have Maria til at starte på talentlinje på Ullerupbæk Skolen, så 7. klasse blev taget sammen med atleter inden for håndbold og fodbold. “Jeg forstod ingen gang min egen sport, det var lidt sindsygt”, siger Maria.

Hun sprang både børne- og junior rækkerne over og kom til EM for voksne i Holland. Der var ingen under 18 der havde været med før, Maria blev 412 ud af 3000 deltagere.

“Jeg interesserede mig ikke for våben, jeg stoppende efter det år med talentudvikling, det var en kort, men sjov fornøjelse”, siger Maria.

Fredericia

“Jeg drømmer om en lækker lejlighed i Frederica, leve af det jeg laver og være respekteret for faget. Jeg vil blive i byen og her vil jeg gerne have børn, det er et godt sted at vokse op. Jeg har en følelse af stor være hjemme uden at kan sætte ord på det, det er rart at have en base her”, afslutter Maria.

http://www.fretri.dk/