Forside EP19 Marcus fra 10. klasse vil have hurtigere politiske beslutninger

Marcus fra 10. klasse vil have hurtigere politiske beslutninger

DEL
Marcus Frantsen går i 10. klasse på UngFredericia. Fotograf: Sabina Mehic, Fredericia AVISEN

Marcus Frantsen, der går i 10. klasse, går ikke meget op i politik. En af grundende skyldes, at politikerne diskuterer for meget frem og tilbage.

Fredericia AVISEN har i samarbejde med 10. klasse hos UngFredericia sat fokus på de kommende valg.

I den forbindelse har vi talt med en række elever fra UngFredericia. Den ene elev er Marcus Frantsen fra 10. B.

Marcus går ikke meget op i politik, og det er der en særlig grund til.

“Det skyldes, at de fleste af de holdninger, som er, mener jeg ikke er korrekte. Den ene siger et og den anden siger noget andet, og det er én stor børnehave, hvor de diskuterer frem og tilbage. Jeg kan ikke finde hoved og hale i det,” siger Marcus, som til gengæld peger på specifikt en ting, som kan få ham til at følge med i poltik:

“Hvis de fik flere af de samme mærkesager i stedet for at diskutere frem og tilbage. De må godt diskutere, men de skal være hurtigere til at finde frem til en konklusion så der ikke går to måneder for at de får et nej alligevel.”

Trods det, at Marcus ikke går op i politik er der alligevel poltiske emner, som præger Marcus’ hverdag med familien og vennerne.

“For det meste taler vi om at gøre klimaet bedre, og nu kommer jeg selv fra en arbejderfamilie, så pensionsalderen er også oppe at vende,” forklarer Marcus.

Der er Europaparlamentsvalg d. 26. maj, mens Folketingsvalget er d. 5. juni.

www.ibc.dk/hf-vuc/uddannelser/avu-9-10-klasse/
DEL