FHK havde alle muligheder for at sejre mod Mors-Thy Håndbold, men afslutninger, der ikke havde den fornødne kvalitet, blev dyrt i sidste ende.

FHK drog til Mors-Thy uden Mishels Liaba og Kristian Stoklund i truppen, og det var en stor svækkelse, men med Mors-Thy uden Emil Bergholt og Mads Hoxer var det lige vilkår på den front. FHK tog fra starten et overraskende initiativ med syv mod seks, hvor U19-spilleren Jonas Kruse blev bragt i spil. Det gav åbne chancer, der blev udnyttet, og med en sprudlende Emil Tellerup i kassen fik FHK derfor en god start på kampen.

http://adp-as.dk

FHK kom foran 12-15 i slutningen af første halvleg, men så begyndte det at gå ned af bakke for FHK, der kunne se Mors-Thy udligne til pausestillingen 15-15. Det skete efter en række fejlagtige beslutninger, hvor kynismen manglede i afgørende situationer og det blev straffet. I anden halvlegs indledning fortsatte nedturen. Søren Pedersen var kommet ind i Mors-Thys mål, og han pillede nærskud fra Anders Kragh Martinusen, Martin Bisgaard og Rasmus Meyer. Det gjorde, at morsingboerne kom i front og de så sig ikke tilbage og endte med at vinde 30-25.

Se her vores sportsjournalists karakterer:

UB = Uden for bedømmelse (ikke nok på banen)
00 = Dumpet
02 = Bestået
4 = Jævn god præstation
7 = God præstation
10 = Flot præstation
12 = Fremragende præstation

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

Emil Tellerup (4 – Man of the Match): Anføreren gik forrest fra start med spektakulære redninger, men dalede i niveau som kampen skred frem.

Mikkel Løvkvist (4): Kom ind, da der blev skudt hul på Tellerup. Havde fire redninger på 12 forsøg.

Martin Bisgaard (02): Brændte flere oplagte chancer og fik kun puttet bolden i mål en gang på fire forsøg.

Mads Lenbroch (UB): Spillede ikke nok.

Rune Andersen (02): I fraværet af Stoklund og Liaba er det op til Rune at træde i karakter, men det skete ikke. Lavede et mål på tre forsøg.

Nicolaj Nørager (02): Ikke særlig god kamp af playmakeren, der i åbent spil kun lavede to mål på syv forsøg, og derudover et enkelt mål på straffekast.

Jonas Kruse (4): Gik uimponerende til værks og scorede to mål på tre forsøg. Bliver spændende at følge i den kommende tid.

Jesper Lindgren (UB): Spillede ikke nok.

Rasmus Boysen (4): Forsvaret stod stabilt i det meste af kampen, og det var aggressivteten fra Boysen en del af årsagen til.

Jakob Mikkelsen (4): Holdt han et stabilt niveau, så ville han være rigtig god, men svingede mellem genialt og galt. Lavede fem mål på otte forsøg.

Anders Kragh Martinusen (4): Startede opgøret godt ud, men faldt i niveau som kampen skred frem. Blev FHK-topscorer med seks mål på 11 forsøg.

Jakob Frederiksen (4): Scorede på den eneste afslutning han fik.

Kasper Young (4): Lavede to mål på to forsøg.

Mathias Hedegaard (4): Brændte sit eneste skud på mål, men dækkede derudover fint op.

Rasmus Meyer (00): Var meget uskarp i afslutningerne. Lavede tre mål på seks forsøg, og virkede som om han blev kyst af Søren Pedersen i starten af anden halvleg.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer