Igennem mange år har Scenekunsthøjskolen arbejdet på at blive blive et mangfoldigt sted. Højskolen kan derfor nu med stolthed sige, at de er blevet bevilget Folkehøjskolernes Forenings Mangfoldighedspulje til glæde og gavn for højskolen og lokalsamfundet.

De midler vi nu har fået fra højskoleforeningen FFD skal medvirke til at øge mangfoldigheden på Scenekunsthøjskolen Snoghøj. Midlerne skal understøtte aktiviteter, der medvirker til, at skolen får en mere mangfoldig sammensætning af elevgruppen, end tilfældet er i dag.

Scenekunsthøjskolen Snoghøj har i de eneste år deltaget i en håndfuld projekter der har haft til formål at øge mangfoldigheden. Senest har vi været med i et stort projekt der intensivt skulle give unge mennesker gode dansk- og matematikegenskaber i intensive læringsforløb, siger Susanne Ærenlund, konstitueret forstander. De intensive læringforløb er udviklet i samarbejde med Center for ungdomsforskning ved Aalborg Universitet.

Højskolen har specialiseret sig i Scenekunst, og gennem årene er flere af højskolens elever blevet optaget på både danske og udenlandske anerkendte scenekunstuddannelser. For øjeblikket går 72 elever på højskolen, både elever der har høje ambitioner om en karriere inden for scenekunsten, og elever som benytter opholdet til, at fordybe sig i deres hobby.

I alt har højskolen modtaget kr. 115.866, som blandt andet skal bruges på at etablere samarbejde med kommunale vejledere og gymnasier rundt om i landet. Højskolen ser frem til en spændende tid, hvor mangfoldigheden blomstrer.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer