Det var Kenneth Nielsen fra Patruljecenter Syd, der stod for torsdagens døgnrapport. Han kunne fortælle om forsøg på NEM-id-tyveri, forsøg på salg af iPhone på et pizzaria, hærvæk på Ådalsskolen og et solouheld på den Sønderjyske Motorvej.

»Vi fik i går to anmeldelser fra henholdvis en 68-kvinde fra Hejls og en kvinde fra Kolding (politiet havde ikke alder på denne kvinde. red.). Begge havde oplevet forsøg på NEM-ID-tyveri. Anmelderne fortæller, at en bankmand fra Sydbank ved navn Morten Holm ringer til dem, for derefter at oplyse dem om nye EU-regler, og brugen af NEM-id. I den forbindelse vil han hjælpe dem og forsøger efterfølgende at franarre dem deres NEM-id-oplysninger, så han kan få adgang til deres nem-konto. Vi efterforsker pt. sagen – og sagerne er anmeldt henholdvis 13.54 og 13.00. Vi har pt. et telefonnummer at gå efter,« sagde Kenneth Nielsen og fortsatte: 

»Klokken 16.10 besøger en udenlandsk mand et pizzaria på Haderslevvej. Han forsøger at sælge en ny iPhone til anmelderen, men anmelderen skønner, at der er tale om en falsk kvittering. Den udenlandske mand forlader butikken, da han ikke kan sælge denne iPhone. Han kører derfra i en blå passat med et tysk registreringsnummer: BE069ZL. Han talte engelsk.«

»Ådalsskolen på Idrætsvej i Vamdrup har anmeldt et hærværk, hvor snorene til to hængekøjer til en værdi af 12.000 kroner er klippet over i perioden den 14. oktober kl.11.00 til tirsdag i denne uge klokken 10.00,« fortalte Kenneth Nielsen og sluttede: 

»Klokken 08.16 modtaget politiet anmeldelse om et solouheld på den Sønderjyske Motorvej. En kvinde er kørt galt efter hun med et hjul i rabatten har forsøgt at dreje kontra, men hun overstyrer og forulykker i venstre rabat. Der er kun sket materiel skade,«

Her på AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på AVISEN for de nyeste kriminalhistorier. Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer