En 37-årig mand fra Vejle blev i dag varetægtsfængslet i fire uger for knivstikkeri, som skulle været sket den 29. oktober klokken 22.38 på Højbanen i Vejle.

– Det er i det kendte miljø omkring Højbanetorvet, hvor der er noget tumult mellem to mænd. Det ender med, at den 37-årige mand angivlig snitter en anden mand i halsen med en kniv, oplyser vagtchef Bent Hedeager Nielsen ved Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.