Fredericia Døgnrapport

Her på Fredericia AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på fredericiaavisen.dk for de nyeste krimihistorier.

Indbrud i villa på Havepladsvej

I perioden fra søndag til onsdag har der været indbrud i en villa på Havepladsvej. Der er blevet opbrudt et badeværelsesvindue, og på den måde har gerningsmændene skaffet sig adgang til huset. Det er endnu uvist hvad der er stjålet.

Indbrud i villa på Teglværksvej

Torsdag klokken 01:56 hører en mand en alarm i området omkring Teglværksvej. Manden finder frem til det hus hvor alarmen er gået, og kan konstatere at der er knust et vindue. Der er stjålet en spillekonsol og en bærbar PC.

Kørsel uden førerret på Prangervej

På Prangervej stoppede Politiet en mand på 32, der ikke havde kørekort. Manden er ikke fra Fredericia.

Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.

https://fairbillet.dk/Store/Basket/BuyTicket?EventId=249&TicketCategoryId=845d