Politiet og Fredericia Brandvæsen blev torsdag morgen ved 07-tiden tilkaldt til brand i et rækkehus på Grundtvigsvej i Fredericia. En mand er kommet til skade ved branden.

– En mand er fløjet til Rigshospitalet med brandsår på 20 procent af kroppen. Der er ikke lige flere oplysninger, da sagen endnu ikke er opdateret i vores system. Årsag til branden er endnu ukendt, oplyser politikommissær Ole Eckholdt fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.

Det var formentlig en gasflaske, der eksploderede og har forbrændt manden.

(Arkivfoto)