MAND & CO i Fredericia

Der var i weekenden kaldt ind til stor fest hos MESSEC i anledning af MAND & CO, et Eldorado for drengerøve og feinschmeckere med hang til luksus.

Jeg var en tur derude begge dage, og selvom MAND & CO var dårligt besøgt, så fejlede stemningen og produktet absolut intet.

Fotograf: Thomas Lægaard

Der var duft af mad, bemærk ikke lugt, der var både et Weber Grill Academy, hvor hold af glade mænd blev skolet og bespist til stor fornøjelse. Der var wow-factor, når man så på de biler, der var med, de motorcykler, både, jetski, cykler, møbler, senge og jeg kunne blive ved.

Fotograf: Thomas Lægaard – Fredericia Avisen.
Fotograf: Thomas Lægaard – Fredericia Avisen.

Der var luksus over det hele, selvom der var en klar trends i batteridrevet motorkraft, så faldt jeg lidt i drengerøv hos Markussen Racing. Han havde udover sin racerbil, også en 3D-simulator med, som var en virkelig cool aktivitet. Jeg fik en snak med Michael Markussen om hans bil, nåede desværre ikke selv simulatoren, men så over skulderen på en begejstret virtual racerstjerne.

Fotograf: Thomas Lægaard – Fredericia Avisen.
Fotograf: Thomas Lægaard – Fredericia Avisen.

Carlsberg havde flere virkelig flotte barer, flere steder, ligesom der både var et tjekket streetkøkkenområde, og en virkelig flot bøfrestaurant med åbent køkken. Det osede af luksus og ud fra duftene og synet af kaviar, tror jeg ingen er gået skuffet derfra.

Fotograf: Thomas Lægaard – Fredericia Avisen.
Fotograf: Thomas Lægaard – Fredericia Avisen.

Man kunne køre race i små carts og man kunne plaffe virtuelle lerduer, godt nok kom der en rigtig lerdue flyvende på banen, men jagtgeværerne var attrapper, og skuddene foregik i virtual reality. Lige bagved de skydegale jægere kunne man køre på Segway. Det var jeg ude at prøve, de kunne fræse 20 kmt. henover MESSEC gulvet, det var sjovt. Jeg fik en snak med dem om, hvor langt de kunne køre på en opladning, og det viste sig, at man kan køre omkring 36 km. Det kan måske ende med at blive et fast transportmiddel.

En anden sjov ting var Bosch, som havde en stand med alle deres seje værktøjer og havegadgets, hele området var i deres farver, og en robotplæneklipper kørte standen rundt som en lille vagt. De havde en lille konkurrence på standen, som var ret sjov, man skulle med en løvblæser sende bordtennisbolde henover det kunstige græs og op i hul på pointplade.

Fotograf: Thomas Lægaard – Fredericia Avisen.

Der var en del foredrag på scenen, alle inspirerende og med navne der i sig selv burde have kunnet fylde messen ud. For at nævne et par navne, Kristian Haagen kendt fra Bruun Rasmussen, Felix Smith som holdt et passioneret foredrag om hans kærlighed til Mercedes. Morten Barbré og Jonas Hausted kendt fra The Old Barber Shop i København, som holdt et meget sjovt foredrag om tatoveringer og fordommene om de forskellige stilarter.

Fotograf: Thomas Lægaard – Fredericia Avisen.

Der var også lækker indretning, masser af vin og spiritus, mode og man kunne se hvordan en Hästens seng blev lavet. Casino Munkebjerg havde også godt besøg ved deres spillebord, og overalt, hvor jeg kom var der generelt bare god stemning og mere til.

Fotograf: Thomas Lægaard – Fredericia Avisen.
Fotograf: Thomas Lægaard – Fredericia Avisen.
Fotograf: Thomas Lægaard – Fredericia Avisen.

Der var flere ting, end jeg har nævnt her, en sjov lille ting som var godt tænkt var at man ved udgangen kunne købe en buket til sin udkårne, kæreste, kone, eller hvem man nu skulle hjem til. Så praktisk talt, kunne man have shoppet for millioner, spist og drukket så hatten passer og komme hjem med en buket.

Fotograf: Thomas Lægaard – Fredericia Avisen.

Der er stor ros for en vellykket messe, jeg kan ikke forstå der ikke var flere i år, men jeg må appellere til at satse på messen igen, da jeg synes konceptet holder, og det var veludført.