Trekantområdets Festuge er nu i gang, og det benyttede en 57-årig mand sig af i Kolding. Han tog ned i byen og så på en linedanser, men det syn gjorde ham så kåd, at han smed bukserne og rendte rundt med blottet underliv.

– Vi modtog anmeldelsen klokken 21.03, hvor en patrulje blev sendt til stedet. Den 57-årig mand fra Kolding blev bedt om at tage sine bukser på igen. Han er nu blevet sigtet for blufærdighedskrænkelse, oplyser vagtchef Jørn Lindhardt fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.