Retorikken omkring arbejdsløse er som oftest, at det skal kunne betale sig at arbejde og hvorfor vil den enkelte dog ikke bidrage til samfundet.

Resultatet af denne retorik er, at det for mange bliver skamfuldt at gå arbejdsløs, at man bliver presset og man får en følelse af ikke at slå til.

Først og fremmest bliver vi i mine øjne nødt til at anse mennesket som andet end en produktionsenhed, der kun har en værdi igennem dets arbejdskraft leveret på det vi anskuer som værende arbejdsmarkedet.

Det starter faktisk allerede med vores børn, hvor folkeskolen i mine øjne i høj grad er strikket sammen på en sådan måde, at det i allerhøjeste grad handler om, at få skabt individer, der kan komme ud og bidrage til samfundet som arbejdskraft og børn bliver målt og vejet på hvad de kan frem for hvad de er.

Alle bidrager til samfundet på en eller anden måde. Det gør man altså også selvom man ikke er en del af det etablerede arbejdsmarked og alle der siger noget andet eller retorisk giver udtryk for andet burde i mine øjne lige tage et serviceeftersyn af deres menneskesyn. Medmennesker er langt mere end blot arbejdskraft. De er individer, der på deres helt egen unikke måde bidrager ind i samfundet.

Når overskriften så siger, at man ikke er ledig for sjov så handler det faktisk om, at vi begynder at behandle vores medmennesker, der ikke er en del af arbejdsmarkedet på en helt andet måde eller faktisk vi bør begynde at kigge på alle vores medmennesker som andet en produktionsenheder og det bør også give sig til udtryk i vores beskæftigelsespolitik også i den grad lokalt.

Den sidste tid har vi set flere læserbreve om, at vi skal arbejde meget mere målrettet på at skabe et match mellem den enkelte ledig og så en arbejdsplads, men disse udtalelser giver i den grad et billede af, at man ikke kigger nuanceret på det, man kigger ikke på individniveau om end man forsøger at give et billede af, at det er det man vil.

Vi skal langt dybere ned og se, hvem er de ledige egentlig?

Er de ledige egentlig arbejdsparate eller er de blot parkeret på kontanthjælp?

I 2016 lavede Dansk Socialrådgiverforening en undersøgelse, der viste at:

  • I 90 % af sagerne var helbredet en del af årsagen til, at borgeren er på kontanthjælp.
  • I 68 % af sagerne blev borgerens helbred vurderet til at være ’dårligt’ eller ’meget dårligt’.
  • I 75 % af sagerne, var helbredsforholdene en væsentlig barriere for, at borgeren kunne komme i arbejde.

Så det nytter altså ikke, at vi blot kommer med hensigtserklæringer om, at vi gerne vil have, at der hurtigt sker et match mellem den enkelte borger og virksomheden.

Vi bør i stedet for blive langt bedre til at gå ind og kigge på den egentlige grund til pågældende ikke er i arbejde og så hjælpe pågældende i den situation de står i med henblik på at hjælpe med at skabe rammerne for en ”bedre” hverdag, med henblik på at hjælpe med de problemstillinger pågældende slås med og dermed skal vi i langt højere grad kigge ind i socialpolitik frem for beskæftigelsespolitik.

Som undersøgelsen lavet af Dansk Socialrådgiverforening viser så er det altså rigtig mange af  vores medmennesker udenfor arbejdsmarkedet, der har problemstillinger, der ikke løses ved, at de kommer i arbejde så snakken om det rummelige arbejdsmarked er i og for sig fin nok for selvsagt skal vi have et arbejdsmarked, hvor der er plads til alle, men ved adskillige medmennesker så er det i mine øjne vores pligt som samfund, at vi skaber et system også lokalt, der kigger ind i den enkeltes primære problemstillinger og hjælper her frem for kun at se den enkelte som værende bidragsyder, hvis denne er aktiv på det etablerede arbejdsmarked.

Det handler om menneskesyn og hvordan vi anskuer et menneskes værdi og jeg synes i den grad vi også lokalt skal tage et tjek på om vi i vores bestræbelser på at få ledigheden ned faktisk negligere, at der er rigtig mange medmennesker for hvem ledigheden ikke er det primære problem.

Jeg er fortaler for, at er man arbejdsparat og her taler vi om, at man vitterlig er klar til at tage et arbejde den dag i morgen så skal vi arbejde 100 % fokuseret på at skabe muligheden dels gennem uddannelse og kurser.

Jeg er dog også fortaler for, at er der noget, der gør, at man ikke er 100 % klar til at tage et arbejde dagen efter så er det dét som vi som samfund skal fokusere på at hjælpe med. Altså så er det det socialpolitiske område, der skal i spil. Så er det ikke kontanthjælp man skal parkeres på så er det ikke en beskæftigelsespolitik man skal presses yderligere i.

Når jeg går til valg nu her til november så er mit helt store mål, at vi i Fredericia bliver Danmarksmestre når det gælder at hjælpe arbejdsledige frem til deres drømmejob, men samtidig bliver Danmarksmestre når det gælder, hvilken ydelse vores medmennesker får tildelt og det vil betyde, at i Fredericia, der er ingen sygdomsramte parkeret på kontanthjælp. Kontanthjælp er en midlertidig ydelse til arbejdsparate ikke medmennesker ramt af psykisk eller fysisk sygdom – længere er den egentlig ikke.  Desuden vil hele vores tilgang til både beskæftigelsesområdet og socialområdet være, at mennesker har værdi i det at være menneske og ikke kun værdi som værende arbejdskraft.

Man er altså ikke ledig for sjov!

Søren Haastrup

Kandidat KV21

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer