“Lyt, mærk Paris vågner.” Sådan lød startskuddet til Teater Malstrøms ukonventionelle musical Piaf, som fra 3. marts spiller de næste seks uger, hvor flere forestillinger allerede er udsolgt.

Hovedrollen Edith Piaf spilles af den dygtige skuespillerinde og sanger, Pia Jeberg.  

(Foto: Steen Pedersen)

Hun er flyvende som “Spurven” hende selv som Piaf, når hun viser sit ekstreme talent, indenfor både sang, skuespil og mimik. Derfor var der også stående bifald fra publikummet, efter hendes eminente sangoptrædener. 

Edith Piaf havde ikke selv et fortræffeligt liv. Her indgik både ydmyge rødder, trængsler til mænd, hendes eget dekadence, et forhold til brandy og cigaretter og et uhyrligt, men morsomt sprogbrug fra Piaf selv.

Teater Malstrøm spejler med sine 13 medvirkende dette til fuldstændighed, og man kan i den grad forvente et showcase, mens man sidder ved de romantiske franske caféborde, Teater Malstrøm har fået opsat i forbindelse med musicalen.

(Foto: Steen Pedersen)

Der var nemlig specielt kælet for det parisiske til forestillingen, hvor de franske caféborde, med belysning i form af vinflasker særligt supplerede til denne parisiske stemning. Ude i entreen, var Teater Malstrøm også inspireret af den franske “kærlighedsvæg”, hvor man under de intime vægge af Det Bruunske Pakhus, kunne skrive en lille kærlighedshilsen på væggen, til hvem end man nu holder af. 

Stemningen og musikken var i top, og følelserne trillede fysisk både ned af kinder, men trak også i smilebåndet – flere gange samtidig. 

Sangene blev sunget på fransk og dansk, og så var der også en på tysk. Alle sangene var fuldkommen gennemført, både på dansk, fransk og tysk. 

(Foto: Steen Pedersen)

Mystikken herskede manipulerende over scenen, og det var umuligt at rykke sig et stykke, da først Pia Jeberg trådte op til mikrofonen. Helstøbt sang hun sange som `La vi en rose´, `La Foule´ og `Mon Dieu´ af Frankrigs mest elskede sangerinde Edith Piaf. Fantastisk var det også at se, Edith Piafs generøsitet og beundring, når andre sang. 

På scenen svæver skuespillerne rundt, mens hovedrollen bevarer sin skæve værdighed, og til sidst krymper sig ind i sin tidlige alderdom, som spillet så belevent også får illustreret.

******