Kolding får ny restaurant, hvor hygge er i højsædet. Restaurant Grønningen forventer at slå dørene op den 13. april ved Zleep Hotel Kolding. Gæster vil kunne nyde et prisvenligt måltid mad, som man kan forholde sig til; mad, der varmer om hjertet, mens man hygger sig i godt selskab. Comfort food som spareribs, tarteletter og schnitzel bør fremover nydes på Restaurant Grønningen i Kolding.

Hyggemad til Kolding

Restaurant Grønningen åbnes af makkerparret Søren Christensen og Jonas Ladefoged, der mødte hinanden på Otterup Hotel. Jonas, der i dag er 25 år gammel, var dengang i lære hos Søren, som har næsten 40 års erfaring. Søren startede sin karriere i branchen som 12-årig og har været selvstændig i 16 år. De har siden knyttet et stærkt bånd, som helt sikkert vil skinne igennem både i restauranten og køkkenet.

Det er dejligt, at der både er plads til at drive restaurant og selskaber. Det betyder, at vi kan invitere et bredt segment indendørs. Vi glæder os virkelig meget til den daglige kontakt med både hotelgæster og lokalsamfundet, når de gæster restauranten”, fortæller Søren Christensen, medstifter af Restaurant Grønningen.

Hotelgæster sikrer god start

Restaurant Grønningens prisvenlige menukort passer godt til de gode priser, der findes på Zleep Hotel Kolding. Samtidig går begge virksomheder op i kvalitet, så kost og logi går i virkeligheden hånd i hånd, når Zleep Hotel Kolding og Restaurant Grønningen indgår et tæt samarbejde på deres fælles beliggenhed. Den faste strøm af gæster på hotellets 71 værelser garanterer restauranten en god start, men de 80 pladser skal også fyldes af den lokale befolkning. På sigt ønsker restauratørerne at tilbyde 100+ pladser i restauranten.

Gæster fra nær og fjern kan til fornuftige priser gøre brug af møde- og konferencefaciliteterne samt arrangere fester i selskabslokalerne. Hotellet og restauranten har sammen fokus på helhedsoplevelsen, så alle kan få overnatninger med forplejning i hjertet af Kolding. Det kultur- og naturrige nærområde gør både Zleep hotellet og Restaurant Grønningen til et attraktivt event- og overnatningssted.

Det bliver dejligt at få liv i restauranten igen. Vi har savnet, at kunne tilbyde vores gæster en nem spisemulighed. Åbningen kommer helt sikkert til at skabe mere liv på hotellet, så vi både kan hygge om egne gæster og lokalbefolkningen”, siger Ulrik Guldborg, Hotelchef på Zleep Hotel Kolding.

For at markere åbningen af den nye restaurant udloddes en overnatning og middag for 2 personer i en konkurrence på Zleep Hotel Koldings facebookside. Konkurrencen løber mellem den 5. april til og med tirsdag den 18. april.