Jeg er vant til at gå tur på stranden og i Kanalbyen i Fredericia. Forleden opdagede jeg noget, som jeg ikke før havde set. Fredericia har simpelthen fået et ønsketræ – midt i C-Byen.

Jeg blev nysgerrig, og gik igang med at undersøge både fænomenet og træets opståen. Det jeg fandt ud af var, at der rundt omkring i verden, gennem tiden, har været behov for ønsketræer, og at de har været tilløbsstykke for mennesker i alle aldre. Bl.a. var der et træ på Reffen i København, propfyldt med ønskesedler. Hvordan træet er kommet til, ved jeg ikke, og Tina Hou fra Kanalbyen ved det heller ikke. Det hun dog kan fortælle er, at lige netop området hvor træet står, har en særlig historie.


Det hele minder mig om, at ønsker kan være som håb i svære tider, og virke som noget brændende sindet længes efter – så uanset hvad man har på hjerte, gælder det. Jeg tænker det er godt, at ønsker er frie. Ved et ønsketræ kan man nemlig tømme sit hjerte, fordi alle ønsker gælder. 

Tankevækkende er det, at jeg i sidste uge blev ringet op af en lille pige som ikke bor i Fredericia. Hun spurgte om det er rigtigt, at der findes et ønsketræ i Fredericia. Det havde hun hørt. Jeg måtte fortælle hende at det vidste jeg ikke – men at jeg naturligvis ville kigge efter det og give besked. Jeg har siden fortalt lille A at jeg har fundet træet og hendes gensvar var: “hvordan bliver ønskerne så opfyldt”? 

På mine fremtidige gåture glæder jeg mig til at nå C-Byen for at se, hvordan ønsketræet vokser.

Tina Charlotte Blomstergrentinablomstergren.dk

Skriv et svar