Fredag aften var Magtens Korridorer kommet til Bülows Kaserne i Fredericia for at spille den 8. koncert i en række af nye, akkustiske koncerter. Vi mødte bandet før deres koncert, og på trods af mange kvaler med at få aflyst deres planlagte program for 2020, var de i højt humør.

Bandmedlemmerne har måttet finde andre måder at bruge deres tid på, da coronakrisen satte hele deres program skakmat. År efter år har de været vandt til at være booket til festivaller og koncerter, men som mange andre indenfor musikbranchen kom der en hård opbremsning i 2020. Derfor har flere af bandmedlemmerne taget andre jobfunktioner i brug, mens de har haft ekstra tid til at lede efter de kreative ideer.

En af dem er ideen om at spille akkustisk. Når man har hørt Magtens Korridorer, ved man at der er power og dynamik i deres lyd. Så hvordan de skulle kunne spille deres numre akkustisk, kom an på en prøve.

»Ja, først og fremmest så sidder vi ned,« siger Nicklas Schneidermann.

Humøret er enormt højt og lysten til at komme ud og møde publikum efter den ufrivillige pause tilsvarende stor. Det er det perfekte tidspunkt til at prøve noget nyt og få sat en anden livskraft ind i de velkendte numre, som bandet er slået igennem på over hele det danske koncertland. Når vi snakker om den pludselige pause som coronakrisen har ført med sig, så prøver bandet at få sig selv med på vognen. For hvis man har tilpasset sit liv efter den vandte tour de Magtens Korridorer, så skal der tænkes nyt, når døren smækkes i.

Slået tilbage i ludo med Coronakrisen (Foto: AVISEN)

Den elektriske bas er udskiftet med en kontrabas. Elguitaren står i skabet. Og på trommerne har Anders Ramhede fundet nye måder at slå på. Så udover at de glade musikanter er nød til at sidde ned, så skal de ind i det musikalske mikrounivers for at finde den føling, der skal til. Lidt provokerende spørger vi, om de er vandt til at gemme sig bag larmen. Det var faktisk ikke ondt ment, men når man oftest står på forreste række med kæmpe højttalere ind i hovedet mens man leder efter det rigtige ‘skud’ på spillemændene og spillekvinderne på scenen, så er Magtens Korridorer et band, der i den grad leverer en lydmursoplevelse. Så efter at de lige ryster den halvkække bemærkning af sig med humor, så kommer svarerne på banen.

Drik ikke spritten (Foto: AVISEN)

»Det er enormt nemt at spille pivhamrende falsk med sådan en,« siger Terkel Møhl.

Men ingen gemmer sig bevidst bag larmen. Pointen er at de får lov til at finde ind til kernen i deres musik, når de spiller akkustisk på det, som Magtens Korridorer kalder for en ‘nudist-tur’.

»Det gør vi, fordi det er ekstremt nøgent at spille musik sådan her, når man normalt får lov til at larme rigtig meget og så lave lejrbålsudgaver af sangene,« siger Johan Olsen.

Og der blev lejrbål i Fredericia. Pølsekutteren og kaffevognen leverede til et trofast korps af musikgæster, der med stor spænding ventede på at se om Magtens Korridorer kunne levere varen ‘unplugged’. Eller om de ville falde gennem vandet som en sten mod bunden og et par fladfisk. Man var jo også tvunget til at sidde ned. Det inviterede til ‘hør nu lige efter’.

I gamle dage husede Bülows Kaserne masser af uniformerede soldater, der brugte bygningerne og pladsen til deres forsvarsaktiviteter. Med EventC’s indtog på arealerne er det blevet forvandlet til en kulturel nyskabelse i hele regionen. Det er ret unikt, at man kan spille på en kaserne. Sidst Magtens Korridorer var på stedet, spillede de i et tætpakket Ekserserhuset. Denne gang er det udenfor på pladsen og publikum måtte sidde på bænke med afmålt afstand til hinanden. Til gengæld kørte EventC’s folk rundt med en trillebør fuld af forsyninger (det gjorde de). Men det går op i en højere enhed. Allerede fra første sekund satte bandet stemningen på plads, og netop fordi de skal være nudister får deres værker lov til at stå i deres ret og uden rockstjerne-lir. Vi citerer fra de første linjer af åbningen på koncerten:

»Når jeg hyler op mod månen råber himlen tilbage
Du skal bærer dine dumheder alle dine dage
Og når jeg sidder på et værtshus så går tiden i stå
Selv om hele verden brænder selv om himlen er blå«

Publikum var med fra første nummer. Johan smed smøgen fra sig, trak vejret dybt, og så nikkede bandet til hinanden. Kasernen giver en speciel klang, når man sidder inde midt i den og hører Magtens Korridorer. Det er den sprøde udgave, hvor man lytter til ordene og den energi, der ligger i fortolkningen af dem. Musikanterne leverer et soundtrack til de ord. Men før alt dette skete, var vi taget op af trapperne ved Eksercerhuset, hvor bandet slappede af i kunstnerafdelingen inden de skulle på. Her ville vi vide, hvordan ideen til en akkustisk tur rundt i landet er opstået.

»Det er noget vi har talt om i rigtig mange år og vi har ikke rigtig fået det gjort. Nu gav det lige som sig selv. Nu skal publikum sidde ned. Så gør vi også det. Og så spiller vi sangene på en anden måde og udfører vores kunst med mere finesse,« siger Nicklas Schneidermann.

Nu kan de faktisk høre hinanden. Selvom Nicklas siger at han er meget glad for at stå og larme, så synes han at det her er sindssygt fedt og han er glad for at de endelig blev tvunget til at gøre det. Trommeslager Anders Ramshede tilføjer:

»Det er sådan ret nøgent. Vi gemmer os ikke bag røg og damp, lys og larm. Man kan godt se os. Men numrene står helt nøgne. Det kan godt være lidt angstprovokerende«.

Der tages nye metoder i brug (Foto: AVISEN)

Hvad er så den største udfordring?

»For mig er det ikke at falde i søvn,«, siger Anders Ramshede og får de andre til at bryde ud i grin. Nicklas Schneidermann afvæbner morsomhederne med et »hallo!« ind i øret på trommeslageren fra Magtens Korridorer. Men udfordringer er der skam for bandet, med det nye eksperiment:

»Jeg har vovet mig ud på det helt dybe vand. Jeg spiller kontrabas med bue, og det er helt ufattelig let at spille helt grotesk falsk. Det kan de andre nikke genkendende til. Det kan være svært«, siger Terkel Møhl.

For ham er der lidt ‘ekstrem-sport-agtigt’, specielt når der skal spilles et nyt nummer, som bandet har taget med sig. Schneidermann fortæller at han i den opstilling bandet har på turen sidder lige foran Terkel, så han får det hele med:

»I nogle kredse kalder man det jazz«.

Schneidermann forklarer at man klart har gemt sig bag larmen. Ikke at det har været bevidst. Men der er noget andet i musikken og måden at spille den på, når det er akkustisk. For normalt er der røg, damp og man svinger med håret:

»Så giver det en anden energi. Og kan man gemme sig bag det? Ja«.

En ny energi (Foto: AVISEN)

»Nu er vi jo i 2020. Hvis vi skulle have gjort det her for 10 år siden, så havde det ikke været nær så godt. Vi er blevet gode til at spille vores sange. Jeg havde ret store forventninger til det her. Jeg har skubbet på internt. Kom, skal vi ikke prøve det?«, uddyber Nicklas.

»Nu er vi gamle nok til at gøre det!«, afbryder Anders.

»Ja. Vi er lykkelige nok og vi har gode sange«, supplerer Nicklas.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at når man ser jer spille, så er i glade for det? Man ser jer smile og more jer?

»Ja. Gøgleren græder kun indvendigt«.

Tydelige melodier (Foto: AVISEN)

Sker der noget nyt for jer i fællesskabet, når I spiller på den her måde?

»Nu har vi gjort det her. Vi har spillet akkustisk. Det lød godt. Og vi har haft en meget positiv tilbagemelding. Så ja. Nu har vi fundet ud af, at det kan vi godt«, siger Terkel Møhl. Nicklas Schneidermann tilføjer:

»Jeg regnede med at det ville være virkelig fedt. Men mine forventninger er blevet overgået. Jeg synes det er fantastisk«.

Er der nogle eksempler på hvad publikum har sagt?

»De er tvunget til at sidde ned. Man kan se at de holder igen. Rasmus plejer at sige, ‘nu er der corona, så vi må synge i ærmet’. Men man kan godt mærke på tilbagemeldingerne, at nu kan folk jo høre hvad Johan synger«, svarer Terkel Møhl og bliver afbrudt af Schneidermann:

»Og det vil jeg sige at folk har taget pænt!«

Kraftfuld vokal (Foto: AVISEN)

Hvordan har I oplevet det her med corona?

»Det har først og fremmest kastet mig ud i en grotesk usikkerhed. Der røg et helt års indtægt«, svarer Terkel Møhl. Nicklas Scneidermann tilføjer:

»Det er meget!«

»Ja. Ikke millioner, men det er meget«, siger Anders Ramhede.

»Jeg har da suppleret den her rockstjerne indtægt under den mystiske corona med et undervisningsjob ved siden af. Så ja. Det har betydet noget«, slår Terkel fast.

»Jeg er blevet hevet op af sofaen. Jeg er også økonomisk ramt af det«, siger Anders og afbrydes straks af Nicklas:

»Også mentalt. Og du er ret glad for sofaen, ikke«

»Jeg har været ret glad for sofaen. Det med at man ved, at der kommer en sommertur, der kommer en efterårstur – så man kan læne sig lidt tilbage i sofaen og sige ‘det hele går’, ikke. Der er jeg blevet hevet lidt op. Så dukker der en masse nye koncepter op spillemæssigt. Både med det her og andre ting. Det har været sindssygt fedt«, siger Anders.

Sammen med de andre spiller han nemlig også nye jobs udenom Magtens Korridorer. Opfindsomheden er kommet på en prøve, og sofaen kan ikke længere klare opgaverne, i denne tid.

Fuld damp på Magtens Korridorer (Foto: AVISEN)

»Alle mulige ting man har gået og tænkt: Det kunne også være sjovt at prøve dit og dat. Det dukker op nu. Så på grund af coronaen har jeg fået gang i et par andre orkestre. Det havde jeg nok ikke fået gjort, hvis det ikke var for det her«, siger Nicklas Scneidermann.

Han synes det har været en gave rent kreativt og kunstnerisk, men vil også gerne til at tjene nogle penge igen:

»Det med at man kun kan lave ordentlig kunst hvis man er fattig, det tror jeg er en myte.«

Når Magtens Korridorer på et tidspunkt får lov til at vende tilbage til den vandte måde at spille på, vil det blive spændende, mener Anders Ramshede. Også for at se hvad bandet har fået ud af deres akkustiske tur og kreative reform:

»Jeg kan godt forestille mig, at vi faktisk bliver et bedre band.«

Men alt i alt savner bandet også de store festivaller, som de har vænnet sig til at spille på. Det er her at danskerne i store tal flokkes til for at være en del af musikken, og hvor Magtens Korridorer har høstet deres anerkendelse som et kraftfuldt, musikalsk indslag hvor folk synger med og tager intensiteten og dynamikken med sig hjem. Men bag kulisserne er musikerne bag lyden lige så effektfulde og levende, som når de står på scenen for et tændt publikum.

Det sidste ord skal Anders have. For ironien og humoren er en vigtig brik i Magtens Korridorer, og da ingen kender morgendagen, ved ingen, hvornår man igen kan vende tilbage til de klassiske måder at drive koncerter på:

»Vi ses igen i 2023!«

Forhåbentligt ses vi snart igen, og meget tidligere end 2023. Efter interviewet med bandet leverede de en pragtpræstation på Bülows Kaserne, hvor lydene gav genklang henover gårdspladsen, mens alt gik op i en højere enhed. På trods af at der manglede den velkendte elguitar og håret der blev kastet rundt, så fik publikum en suveræn finale på Magtens Korridorers nudist-tur.

For midt i byen rullede drømmene ind. I byens larm gik englene rundt, med vingerne i øjnene og de kiggede ind.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer