Et demokrati betyder, at det er folket, der styrer, og der skal nødvendigvis styres efter en lov, der tager højde for menneskets almindelige tilbøjeligheder og unoder. Men på den anden side kan man ikke lovgive sig til demokrati.
Demokrati er en livsform og kræver, at der hele tiden arbejdes med det. Det kræver af os almindelige mennesker, at vi er engageret i samfundets udvikling. Det kræver også, at vi alle arbejder med at være demokratiske i dagligdagen, hvad det så måtte indebære.

For ikke så længe siden fejrede vi Grundlovsdag til minde om Danmarks Riges Grundlov, der så dagens lys første gang i 1849. På Himmelbjerget står skrevet: Frederik d. 7., der den 5. juni 1849 gav det danske folk dets frie forfatning. Himmelbjerget havde været et folkemødested, som St. St. Blicher stod for efter opfordring fra nogle studenter.

I Danmark har vi været så heldige, at kongerne i stor udstrækning var fornuftige. Frederik 4. oprettede i perioden 1721-27 240 såkaldte rytterskoler eller “De kongelige Skoler”, der har været forløberen for Folkeskolen. Kongen havde indset, at Danmark havde en bedre befolkning, når de kunne læse og skrive.

Vi har således som borgere i dette land fået overdraget et ansvar til bevaring af dansk tradition.

Danmarks Riges Grundlov giver os en stor frihed, men samtidig får vi et stort ansvar. Sagt på en anden måde: Frihed kræver et stort ansvar. Hvis jeg vil have min frihed, så er jeg tvunget til også at lade andre have deres frihed. Således er frihed et gensidigt ansvar.

Dette ansvar hviler på os alle som borgere i Danmark, ingen kan undslå sig, men det kræver en stadig bevidsthed om vigtigheden af, at vi har frihed under ansvar for at bevare demokratiet. Mange står klar til at ville overtage magten, det gælder også de folkevalgte, der for manges vedkommende, når de kommer ind i landsadministrationen vil indskrænke de almindelige borgeres frihed.

Magten korrumperer, derfor er det vigtigt, at dele magten op, så flere er gensidigt ansvarlig, men samtidig er det vigtigt, at offentligheden, det vi sige os, har mulighed for at vide, hvad der foregår. Vi er alle mennesker og det indbefatter, at vi begår fejl og dumheder, men hvis disse fejl og dumheder skjules, så går det sikkert også næste gang. Således ender det med, at alt kan gå, og vi står i en situation, hvor magthaverne er blevet magtfuldkomne og ikke behøver at spørge nogen. Derfor er det vigtigt, at vi har åbenhed i administrationen også kaldet transparens i administrationen. Dette har måske især betydning, når der er valg næste gang.

Magtens opdeling er normalt en tredeling: Den lovgivende, den udøvende og den dømmende. Her i Danmark: Folketinget, regeringen og domstolene i samme rækkefølge.
Det betyder også, at regeringen eller Folketinget ikke kan blande sig i domstolenes afgørelse, men Folketinget kan ændre lovgivningen og regeringen kan forsøge at tolke loven anderledes.

I næste artikel vil jeg komme ind på, hvor magtens tredeling fungere, og hvor den ikke fungerer.

 

Skribenter på Fredericia Avisen udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller Fredericia Avisens holdning.