Fredericias nye musikmekka havde fredag aften besøg af multikunstneren Kaare Norge, der tidligere samme fredag også var en af de to udstillende kunstnere på Kunstforeningens seneste udstilling i salene, Kongensgade 111.

Shu-bi-duas gamle hit “Jeg har købt en guitar” indeholder bl.a. linjen “Jeg har fået lektioner af Segovia” og det kunne man godt tro at Kaare Norge har fået.

Andrés Segovia (1893-1987) var en af verdens berømteste virtuoser på klassisk guitar. Og blandt de verdensberømte hører også navne som John Williams og David Tanenbaum også til, og som elsker af disse klassiske guitarister var koncerten i Tøjhuset helt igennem fantastisk.

Og i denne anmelders øjne og ører hører Kaare Norge til på sådan en liste af virtuoser på sin helt egen og fortryllende måde.

En dejlig varieret sætliste (numrene er alle er at finde på hans nye CD, der udkommer i september måned) bragte tilhørerne vidt omkring og alle bundet sammen af skønne anekdoter om komponister og guitarteknikken bag forskellige genrer på sætlisten.

Og på bedste entertainervis tog Norge fusen på publikum da han kort før koncertens afslutning rejste sig og modtog klapsalver medens han gik et øjeblik bag bagtæppet, efter sigende blot” for at tørre sved af panden” inden han serverede de sidste numre i aftenens 1 time lange koncert.

Publikum Kaare Norge
Forventningsfulde koncertgæste kort før Kaare Norge gik på scenen (Foto: Claes Andersen, Fredericia AVISEN)

Desværre var kun cirka 140 fredericianere mødt op for at opleve koncerten, men forhåbentlig vender Kaare Norge snart tilbage med en ny koncert i Tøjhuset alligevel. Og til den tid bør det være for fulde huse, kære læsere!

Fremragende lyd i Tøjhuset

Tøjhuset har fra indvielsen pralet af at have et lydanlæg der kunne håndtere alt fra heavy metal til kammermusik. Og koncerten med Kaare Norge beviste at Tøjhuset helt lever op til praleriet lydmæssigt.

Ny CD med nummer komponeret af Bent Fabricius-Bjerre

Sætlisten fra koncerten er lidt længere nede i denne artikel og alle numre fra koncerten kommer med på den nye CD som Kaare Norge udsender i september måned. Plus endnu en række andre numre og om disse øvrige numre afslører Kaare Norge for ovenstående denne herlige overraskelse:

“Der vil også være et stykke musik skrevet til mig af Bent Fabricius-Bjerre, Virkelig smukt komponeret i den klassiske stil og hvilket selvfølgelig er en stor ære for mig!” udtalte Kaare Norge efter koncerten.

Sætliste

Nocturne- Evert Taube(Variation over)
Jag vet en dejlig Rose( svensk Folke tone)
Carl Nielsen: jeg ved en lærkerede(H. Bergstedt 1924)
Mit Hjerte altid Vanker Min Jesus lad mit hjerte få(1914) oprindelig (3 sats af Blæserkvintet) 1922) Salmen er med Brosons tekst og har 4 vers.
W.A.Mozart – Fra Sonata No. 11 in A major, K.331 – Andante
Enrique Granados(1867-1916) – El Noi de la Mare
Antonio Lauro(1917-1986) Valz Venezolano.No 3 Criollo
Serões(Modinha)- Isasias Sávio (1900-1977)
Danza la Primavera (forårsdans)- Kaare Norge (b.1963)
Danza de Alegria(Dansen af glæde) – Kaare Norge (b.1963)
I skovens dybe stille ro – Arr. Kaare N.

Konkurrence

Inden Kaare Norge forlod Tøjhuset sikrede Fredericia AVISENs udsendte sig et signeret eksemplar af Kaare Norges anmelderroste CD med kompositioner af Carl Nielsen udgivet i 2015 i anledning af 150 året for Nielsens fødsel. Og denne CD sætter Fredericia AVISEN på højkant i en læserkonkurrence en af de kommende dage.