FC Fredericia havde bolden en del i nederlaget mod Vejle, men der manglede både den magiske aflevering, som gjorde det farligt, og generel boldsikkerhed på den sidste tredjedel af banen.

Varmen satte formentlig sit præg på begivenhederne på banen i Nørreskoven. Undervejs i opgøret var der to vandpauser, foruden pausen af opgøret, og det var varmt, meget varmt i Vejle.

Det skal ikke være nogen undskyldning, da det var ens vilkår for begge hold. Efter et friskt udlæg satte Vejle sig på den chancemæssige del af opgøret, og de slog til kort tid før pausen, hvor FC Fredericia først blev fanget efter en omstilling og siden overspillet defensivt. 

https://www.vinmedmere.dk/

Derfor stod der 1-0 til vejlenserne ved pausen. I anden halvleg kunne kampen tippe begge veje, men da FC Fredericia satsede i slutminutterne blev det straks straffet og så endte det hele med en sejr på 2-0 til Vejle.

Flere gange på pressepladserne kunne man høre Jonas Dal være frustreret undervejs. Intentionerne var gode, men udførelsen stod kke mål med det. Det var alt lige fra en præcis aflevering til den rette timing i de forskellige ting. Når sådan noget mangler mod NordicBet Ligaens nummer et er det fortjent, at man taber og det må FC Fredericia sande.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

Se her Sportsredaktørens karakterer fra opgøret:

00 = Dumpet
02 = Bestået
4 = Jævn god præstation
7 = God præstation
10 = Flot præstation
12 = Fremragende præstation

Alexander Nybo (02): Kunne intet stille op ved de to mål, men var undervejs rystende usikker på dødbolde. Flere gange tabte han ufarlige hjørnespark.

Jacob Buus (4 – Man of the Match): Solid præstation af den hårdtarbejdende back. Lukkede fornuftigt af defensivt, og offensivt bød han sig til enkelte gange.

Erik Nissen (4): Havde en offday mod Vendsyssel, men han viste, at det var en enlig svale. Fornuftig kamp af stopperen.

Christian Ege Nielsen (4): Blev smidt ned i midterforsvaret efter ellers at være blevet foretrukket på den centrale midtbane efter corona-pausen. Ege slap fint fra det.

Mathias Johannsen (4): Ikke den fødte back i FC’s system, men var påpasselig defensivt.

Andreas Oggesen (4): Sled og slæbte på midten, men fik ikke sat sit præg på kampen offensivt.

Victor Torp (4): I starten af kampen gav han prøver på, hvilken fantastisk pasningsfod han har. Slog perfekte diagonalbolde, men som kampen skred frem dalede han i niveau.

Martin Mikkelsen (02): Fik fortjent chancen fra starte efter et kort indhop mod Vendsyssel, men fik slet ikke sat sit aftryk på kampen.

Mathias Gertsen (02): Ikke meget lykkedes for den lille kreatør. Skulle være en af dem, der flåede Vejles defensiv op, men den mission lykkedes ikke.

Agon Mucolli (02): Han tog talrige driblinger, men blev stoppet gang på gang. 

Dennis Høegh (02): Han kom ikke frem til en eneste chance som spydspidsen.

____

Anders Holvad (UB): Kom ind og bidrog med energi, men det vendte ikke kampen for FC.

Steven Enna (UB): Blev kastet ind med et kvarters tid igen, men nåede nærmest ikke at har en eneste aktion.

Lukas Enevoldsen (UB): I et sidste sats blev han smidt ind på top, men missionen lykkedes ikke.

Kristian Kirkegaard (UB): I lighed med Enevoldsen blev han skiftet ind i slutminutterne.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer