I FC Fredericia er der i bogstavligste forstand magi over målmandstræneren. Siden sommeren 2016 har Maciej Wasyniuk, i daglig tale Magic, været målmandstræner i FC Fredericia og det nyder klubbens målmænd godt af.

Hvem er ham, der pisker med målmændene og siden 1985 har boet i Danmark? Det er den polske målmandstræner Magic, som han blev ”døbt” i sin tid i AGF. Gennem 25 år var han målmandstræner i AGF, og han er manden, der har kostet rundt med AGF-keepere som Lars Windfeld og Steffen Rasmussen.

Fredericia Teater, Borgmester, Fredericia Håndbold Klub/FHK og FC Fredericia.
Annonce

Da Aleksander Jovanovic kom til AGF i sommeren 2016 blev parterne enige om, at der skulle ske noget nyt og så opstod åbningen til FC Fredericia, da daværende FC-træner, Jesper Sørensen, kendte til Maciej fra deres fælles tid i AGF.

Og det er ikke hvilken som helst målmandstræner. Det er en, der fra flere uafhængige personer i fodboldmiljøet, beskrives som en af fagets bedste i Danmark. Det er med andre ord en, som der er stor respekt omkring.

Siden 2017 har FC Fredericias første keeper heddet Alexander Nybo, der kom til klubben efter en tilværelse som reservekeeper i Hobro. Det har været en rivende udvikling, som Nybo har været igennem siden.

Alexander Nybo under en øvelse. (Foto: Patrick Viborg Andersen / Fredericia AVISEN)

Den 24-årig keeper med den elegante stil har lagt lag på sit spil, som gør han sagtens kan være aktuel i Superliga-klubber med de kompetencer han har. I 2017-18 havde FC Fredericia kroatiske Dino Hodzic på leje fra Vejle, og han var ikke prangende i starten, men det var tydeligt at spore den udvikling han havde gennem sæsonen.

På samme måde har Andreas Raahauge udviklet sig siden han kom til klubben i 2019. Han ville med den udvikling han har været igennem kunne, kunne gå ind og stå fast på de fleste hold i 1. division.

I forbindelse med FC Fredericias træningslejr i Tyrkiet overværede Fredericia AVISEN målmandstræningen fra tætteste hold. Det er normal praksis, at Maciej har keeperne i de første tre kvarter og at de efterfølgende er med i øvelser med markspillerne, hvor der skal bruges målmænd.

Med højt engagement satte Maciej øvelser op, der særligt havde fokus på reflekserne på stregen og bolde, der skulle bokses væk. Og det var ikke bare skud og kast, som keeperne skulle fokusere på. Nej, de blev også sat til at skulle springe over en elastik, der var bundet fast mellem pæle. Det gjorde det udfordrende for både Alexander Nybo og Andreas Raahauge, som fik sved på panden.

Andreas Raahauge i gang med en af øvelserne. (Foto: Patrick Viborg Andersen / Fredericia AVISEN)

Som træningen skred frem blev der brug for keepere til markspillerne. Alt imens viste Magic livligt, hvordan han hjemmefra havde planlagt hver enkelt øvelse og hvor mange gange man skulle igennem de enkelte ting.

Men hvad er det, der tiltaler ham ved at være målmandstræner?

”Det er rigtig fedt at se dem udvikle sig. Når man har en spiller, der kommer og man ser hvordan de har udviklet sig efter nogle år på både det personlige og menneskelige plan,” siger Maciej.

Magic i aktion under målmandstræningen. (Foto: Patrick Viborg Andersen / Fredericia AVISEN)

I forhold til for år tilbage, så har målmandsspillet udviklet sig i en anden retning end tidligere. Et godt eksempel på det er Manuel Neuer, der har hele pakke.

”Ud fra min filosofi skal man være god på stregen og stå langt ude af målet, og derudover er det vigtigt, at man har en forståelse for spillet og er god med fødderne,” siger Maciej.

Efter at have talt om løst og fast, så skal den 66-årig Maciej Wasyniuk videre og lave mere magi på træningsbanen, som kommer FC Fredericias målmandsduo, Nybo og Raahauge, til gavn.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer