Atten år.
Atten unge.
Én infrastruktur.

---

Talentcentret

Atten unge fra ni sportsgrene på den samme bænk

Det første, han og klubberne gjorde, var at lave et talentcenter. Atten unge fra ni sportsgrene blev samlet til fælles træning en gang om ugen. Det havde ikke været prøvet i den form før. Klubber i Danmark trænede i klubber. Håndboldspillere mødte håndboldspillere, og BMX-kørere mødte BMX-kørere, og de unge talenter i en sportsgren havde sjældent grund til at sidde på den samme bænk som de unge talenter i en anden. Det var det, talentcentret skulle ændre.

Boris Bjulver var træner. Flemming Smit var fysioterapeut. Det er den samme Boris Bjulver, der seksten år senere fulgte triatleten Alberte Kjær Pedersen til OL i Paris, og den samme Flemming Smit, der i dag arbejder med spillerne i Fredericia Håndboldklub. Setup'et var lokalt, og det var lokale folk, der byggede det. Men det skulle hurtigt få et stort navn med på sig.

---

Beslutningen, der gik forud

Otte sportsgrene og en aftale, der blev underskrevet under et BMX-stævne

Fredericia ansøgte om at blive Team Danmark eliteidrætskommune i 2007. De fire store byer var blevet det først, i 2005, og nu lå en ny ansøgningsrunde og ventede. John Beck var formand for Kultur- og Idrætsudvalget på det tidspunkt, og han valgte at gå den vej.

I efteråret 2007 blev kommunen sportsligt godkendt af Team Danmark. Den 1. februar 2008 underskrev borgmester Uffe Steiner Jensen og Team Danmark-direktør Michael Andersen aftalen i forbindelse med Danish Indoor, et stort BMX-stævne i Messe C.

Otte sportsgrene blev sportsligt godkendt. Håndbold, fodbold, BMX, sejlsport, golf, skydning, triatlon og badminton. Vestergaard husker, hvordan udvælgelsen foregik som en dialog. Team Danmark pegede på de sportsgrene, hvor de så et nationalt potentiale, og Fredericia kunne byde ind med lokale styrkeområder. Håndbold var en selvfølge. Det er en by med håndbold-DNA, og det har den været længe. Sejlsporten var det også, ikke mindst på grund af Jesper Bank, OL-vinderen, der voksede op i Fredericia Sejlklub. BMX kom med, fordi der var bygget anlæg i Taulov i 2008, og fordi byen havde to BMX-kørere, der var tæt på OL-niveau.

Svømningen kom ikke med i første omgang. Det er en lille historie i historien, men Vestergaard fortæller den, fordi den siger noget om logikken i det hele.

Han ler stille, mens han fortæller det. Det er en sætning, han har holdt af i mange år. Men det var også en sætning, der varslede en større opgave. For når Team Danmark sagde ja, sagde de også, at klubberne skulle leve op til noget mere end at samle medlemmer. Vestergaard fortæller det som en hverdagshistorie, men den indeholder noget mere principielt.

»Talentudvikling var sådan noget, vi gik rundt og tænkte med. Ham der, han er født med et særligt blik eller en særlig evne. Og så var det blevet et tema, at man skulle træne 10.000 timer. Men der var ikke struktur på noget.«

---

Eliteklub til tiden

Penge til papir, papir til praksis

Ingen af de otte klubber havde en strategi. Ingen havde en handleplan skrevet ned. Det var ikke et udtryk for dovenskab. Det var en kulturel kendsgerning. Klubber i Danmark blev og bliver drevet af frivillige, og frivillige mødes i hallen, ikke ved et skrivebord. De har dagsorden nok i forvejen med at få holdene af sted til stævner, finde busser, sælge kaffe og få de unge spillere om at få lavet deres ting. Et strategipapir om talentudvikling lå i en anden ende af universet.

Men det var et krav fra Team Danmark, og det blev Fredericia Eliteidræts opgave at få klubberne i gang. Vestergaards greb var to-sidet. Først skulle klubbernes ledelser gennemføre Fredericia Eliteidræts klubudviklingsforløb »Eliteklub til tiden«. Derefter blev der koblet penge til papir. Lavede en klub en handleplan, fik den også et beløb. Det er et enkelt princip, og det var det, der gjorde det virksomt. Klubber, der gerne ville have midlerne, måtte sætte sig ned og formulere, hvad de egentlig ville. Og når de først havde gjort det, havde de noget at vende tilbage til. Det tog år, men det blev gjort, og hen ad vejen lærte klubberne at skrive deres talentarbejde ned.

EGIF Badminton var en af de første klubber, der gennemførte forløbet »Eliteklub til tiden« i 2009 og 2010. Formanden Claus Jørgensen sagde dengang noget, der har stået i Fredericia Eliteidræts materiale lige siden. »Processen har været lærerig og nødvendig for at strukturere talentudvikling og fremme et eliteklubmiljø. Resultatet er en klubhåndbog med retningslinjer og værdier for klubben for derigennem at finde den røde tråd.« Den røde tråd. Den lå nu nedskrevet i klubberne. Men der manglede stadig et led i konstruktionen, og det kom til at vise sig fra en uventet kant.

---

BMX-tømreren fra Skanderborg

Det fjerde ben, der manglede

I 2009 var det meste af setup'et på plads. To idrætsskoler var med, Bakkeskolen i Erritsø og Skjoldborgvejens Skole i Fredericia. 1.100 børn fik seks timers idræt på skoleskemaet, og morgentræningen begyndte tirsdag og torsdag. Ungdomsuddannelserne åbnede enkelte linjer, hvor der kunne friholdes timer. På overfladen lignede det en samlet konstruktion. Klubberne, skolen, ungdomsuddannelserne, alt det, der skulle bære talenterne, var der.

Men der manglede et ben. »Vi opdagede meget hurtigt i 2010 og 2011, at det at kunne stille lære- og elevpladser til rådighed for talentfulde unge, det blev et issue. En af de klubber, der fik en Team Danmark-godkendelse, var BMX-sporten, som havde en særlig dygtig BMX-kører. Han var færdig med ungdomsuddannelsen og havde brug for en læreplads som tømrer. Det kunne de ikke finde i Fredericia. Inden vi kom på banen i Fredericia Eliteidræt, blev vi spurgt, og vi kunne heller ikke hjælpe. Så havde de fundet en tømrerplads til ham i Skanderborg, og så kom han til at køre i Skanderborg, selvom han var rollemodel og fyldte alt i TSIF BMX.«

BMX-køreren hed Mike Kaltoft. Det er sådan en historie, der får organisationer til at ændre form. En by, der har brugt år på at bygge et talentmiljø op, kan ikke se på, at den dygtigste BMX-rytter, klubben har, pakker sin cykel og flytter til Skanderborg, fordi der ikke kan opdrives en læreplads i Fredericia. Det er en banal forhindring, og det er den slags banal forhindring, der ødelægger arbejdet.

Så kom erhvervslivet ind i bestyrelsen. Lære- og elevpladser blev en strategisk opgave på linje med alt det andet. I dag har Fredericia Eliteidræt samarbejdsaftaler med LEGO-Koncernen, ARLA, Caverion, Wiggers & Klement, der gør det muligt for talentfulde unge at tage en erhvervsuddannelse og samtidig dyrke deres sport. De skal ikke vælge mellem at blive tømrer og blive ved med at cykle. Det var den oplevelse, der fik Vestergaard til at omtale sin organisation som en sportsorganisation med fire ben. Klubberne, skolen, ungdomsuddannelserne og erhvervslivet. Det er en konstruktion, han selv minder om, står og falder med, om den virker for dem, det egentlig handler om.

---

Hvad de unge selv siger

OL i Paris. VM-finale på Amager. Det danske landshold.

Den 6. august 2024 stillede Alberte Kjær Pedersen op ved Pont Alexandre III og gennemførte sit første OL i triatlon. Hun voksede op i Fredericia, og hun har trænet med Boris Bjulver hele sit liv. I august 2025 blev BMX-rytteren Magnus Dyhre den første danske herre nogensinde i en VM-finale i sin disciplin, på Amager, på en bane, der ikke ligger langt fra den bane i Taulov, hvor han startede. Andreas Schilling blev verdensmester i duatlon. Louise Burgaard spiller på det danske landshold i håndbold.

Alle fire er gået gennem talentcentret i Fredericia Eliteidræt. De har trænet på tværs af sportsgrene, mødt andre talenter, og brugt år af deres unge liv på det, som Vestergaard og hans medarbejdere har bygget op. Og når han spørger dem, hvad det var, der virkede, peger de samme sted hen.

»De peger meget, meget ofte på nogle tværgående ting.«

Det er en pointe, der gentager sig. Talentet bliver skabt i mødet mellem klubben og noget andet. Mellem håndbold og BMX, mellem skole og sport, mellem den dygtige træner og den dygtige rollemodel, der står ved siden af.

---

En forpligtelse, der står at indfri

En sætning, der ikke lægger sig stille hen og venter

Ved årets idrætsfest i februar 2019 kom Team Danmark på besøg i Fredericia. Det blev til et citat, der har hængt på væggen i Fredericia Eliteidræts lokaler lige siden.

Det er en pæn sætning. Det er også en sætning, der ikke lægger sig stille hen og venter.

Fredericia Eliteidræt får 1,3 millioner kroner om året fra kommunen. Team Danmark lægger 100.000 kroner oveni. Det er en beskeden sum, og den er ment som sådan. Det er en kommunal investering i en organisation, der har vist, at den kan omsætte den investering til BMX-finalister og OL-deltagere og landsholdsspillere og europæiske håndboldkampe.

»Vi understøtter klubberne, det er der, talenterne er. Sådan skal det være.« Sådan har Vestergaard sagt det siden 2007.

Når man står udenfor og ser hen over Madsbyparken og Fredericia Idrætscenter, ser man en stor grøn flade og et idrætscenter, der summer af aktivitet. Hvad man ser, er overfladen. Det, der gør forskellen, ligger under den. Nitten år med strategier og handleplaner og morgentræninger og lære- og elevpladser. Den lille gruppe på atten unge, der mødtes til fællestræning for første gang i 2007. Boris Bjulver, der har stået i hallen med den ene generation efter den anden. Tømreren, der måtte til Skanderborg, og den lærdom, han kom til at koste byen.

Det begyndte med 250.000 kroner, 18 unge og 8 klubber. I dag er Fredericia Eliteidræt 175 unge sportstalenter og mere end 20 samarbejdsklubber, hvor lokale ungdomsuddannelser, idrætsskoler og virksomheder stiller rammer til rådighed. Det er hele forskellen mellem en by, der har talenter, og en by, der har en infrastruktur, der kan tage imod dem.