Fakler, musik og fællesskab over Fredericia

Fra teltlejrens røg og de historiske dragter om eftermiddagen til de mange fakler, der trak gennem gaderne om aftenen. Den 5. juli foldede Fredericia sig ud i en dag, hvor sorg og fest, historie og nutid gik hånd i hånd. Genoplev den her i billeder og video.

Allerede fra morgenstunden begyndte byen at samle sig. På Prinsessens Bastion havde De Danske Landsoldater slået deres teltlejr op, og gennem dagen kunne børn og voksne komme helt tæt på livet, som det så ud i en soldaterlejr anno 1849, med uniformer, våben og duften af mad over åben ild.

I lejren blev der budt på både alvor og latter. De historiske dragter, feltkøkkenet og de mange frivillige, der år efter år genskaber tiden omkring slaget, gjorde eftermiddagen til en levende historietime for hele familien.

Musikken tog over

Da eftermiddagen gik mod aften, samlede byen sig om scenen på Rådhuspladsen. Med fuldt lydtryk og et publikum, der bredte sig ud over pladsen, blev der spillet op til fest. Men musikken lød ikke kun her. Rundt i byen, fra Rådhuspladsen til Landsoldatpladsen, satte orkestre og korps deres præg på dagen og bandt generationerne sammen, inden alvoren igen tog over.

Også på Landsoldatpladsen var der musik. Postorkestret og de historiske korps satte tonen an og førte an gennem gaderne, som de har gjort det år efter år, når byen samles om mindet.

Da mørket faldt, tændtes faklerne

Så sænkede aftenen sig, og med den kom dagens største øjeblik. Ved Landsoldatpladsen blev faklerne delt ud, og lidt efter lidt forvandledes gaderne til et hav af små, levende flammer. Fakkeltoget til minde om de faldne er blevet selve hjertet i 5. juli, og i år var opbakningen igen stor.

Toget bevægede sig gennem gaderne, tæt og stille, båret af de mange fremmødte. Unge og gamle, lokale og tilrejsende gik side om side, mens faklerne kastede deres varme skær op ad husmurene. Undervejs blev der lagt blomster og kranse ved mindesmærkerne, og de historiske korps satte deres præg på aftenen med musik og uniformer, der bandt nutiden sammen med 1849.

Det er en aften, hvor hele byen står sammen om det samme. Man mærker historien helt ind under huden.

Da faklerne til sidst brændte ned, og talen var holdt fra balkonen på Meldahls Rådhus, kunne Fredericia se tilbage på en 5. juli, der endnu en gang forenede sorg og stolthed, historie og fællesskab. I morgen venter selve årsdagen med kanonsalutter, procession og fyrværkeri, men denne aften tilhørte faklerne og de mange, der bar dem.