Det europæiske håndbold forbund har valgt at udskyde EHF Champions League Final4-stævnet til den 28 og 29. december, og den beslutning skriger til himlen.

Dette års finaleweekend i verdens største klubturnering skulle have fundet sted den 30.-31. maj i den mægtige Lanxess Arena i Köln, men som følge af Covid-19 situationen blev det flyttet frem til den 22.-23. august, og den beslutning vakte harme. De deltagende hold ville derfor potentielt ikke have samme spillere på holdet, som kvalificerede holdet til at komme frem til Final4-stævne. Det sker, da en spillerkontrakt som udgangspunkt løber ud pr. 30. juni, som er slutterminen for en håndboldsæson. I princippet ville det betyde, at den norske verdensstjerne Sander Sagosen ville have kvalificeret den franske hovedstadsklub, PSG, til Final4, men da han skifter til Kiel pr. 1. juli, ville han potentielt kunne stille op for dem til Final4.

Det er stadig tilfældet efter, at EHF grundet Tysklands forbud mod større forsamlinger er forlænget og derfor har forbundet fundet en ny løsning på det, og den løsning er slet ikke holdbar. Ikke nok med, at Sagosen og andre skifter klub, så er det en parodi, at noget der hører sæsonen 2019/20 til, skal afgøres midt i 2020/21-sæsonen, som i forvejen bliver ekstra tilspidset, da OL er aflyst.

Et OL-år som håndboldspiller, der deltager i det, er en af de hårdeste sæsoner med en masse kampe, og et Final4-stævne tager også mange kræfter. Og med datoerne 28. og 29. december, så er det altså lige klods op af VM 2021 og dermed er det en periode, hvor de bedste spillere skulle bruge vigtig restitution før de møder ind til landsholdssamling i starten af januar. Beslutningen om at placere Final4, med mindre cirkusset fortsætter og det enten flyttes yderligere eller aflyses, kan få konsekvenser for de spillere, der repræsenterer landsholdet og dermed kan komme med til både VM og OL. Det er klubberne, der betaler lønnen, og dermed må man vælge landsholdet fra.

At EHF vil strække sig meget langt for at afvikle Final4, der er et af de håndboldmæssige største højdepunkter, er ikke nogen overraskelse. Dels er det vigtigt for forbundets økonomi, og dels er det også en vigtig indtægtskilde for klubbernes økonomi. Det er kulminationen på håndboldsæsonen, der plejer at finde sted i Köln, som i dagene omkring Final4 er et sandt håndboldmekka, men med den situation vi er i, er håndbold blot en lille klat harpiks.

Mon ikke det er muligt at finde en kompensationspakke for de manglende indtægter fra dette års Final4, og så er det ellers en del af håndboldhistorien anno 2020, at der altså ikke blev nogen vinder af Champions League. Det, der foregår med flytningen til december, er simpelthen for mærkeligt og holder på ingen måde.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer