31-årig Mads Jørgensen har startet sin egen plakatshop kaldet Munter Studio. Vi har talt med Mads, der lancerede shoppen for et par uger siden.

Mads har en bachelor i Visuel Kommunikation, og har efter endt uddannelse haft jobs på et designbureau, været freelancer og nu sidder han på et reklamebureau i Odense, men nu har Mads valgt at starte et fritidsprojekt op med en plakatshop.

Men hvordan startede projektet og hvad er planerne? Det og meget andet har vi spurt ham om.

»Det startede op med, at jeg var arbejdsløs i to måneder og startede det op. Så synes jeg det er hyggeligt, og det hobede sig op, og jeg tænkte, at jeg ville glæde nogen andre end mig selv med det,« siger Mads, der under samtalen har taget flere plakater frem for at vise, hvad det er han laver – og det er alt lige fra operaen i København til noget for børn:

»Nogen af dem er bare startet, fordi jeg tænkte det var sjovt. Hvis jeg ser noget på nettet, så tænker jeg hvordan jeg gør det til mit eget. Operaen i København  startede det hele, fordi jeg havde set mange byplakater. Der er mange på én plakat, når man ser det, og så synes jeg det er chamerende at tage en enkelt ting og lave det. Der kommer også noget med Fredericia, hvad ved jeg ikke.«

»Børneplakterne er kommet ud af det, at jeg blev far for et halvt år siden og lavede noget til ham, og det må andre børn også få. Det her skal bare give et smil på læben.«

Pt. kører projektet på hobbybasis, og det er også planen, at det skal holdes på det.

»Hvis ordrerne vælter ind, men jeg skal have et arbejde, hvor jeg også bliver udfordret, som jeg elsker. Det gør jeg på reklamebrueaet, så det skal give mening.«

Hvordan har folk taget imod det?

»Der er blevet taget godt imod det. Folk har været positive og sagt det er fede plakater og der er kommet lidt salg i dem,« siger Mads.

Mads står her med en børneplakat, men motiverne er mange. Den gennemgående stil, som Mads har, er at et er en enkelt stil han laver. (Foto: AVISEN)

Som udgangspunkt kommer Mads med sine egne idéer til plakaterne, som han kreerer i Adobe Illustrator, men han er lydhør overfor bestillinger.

»Jeg skyder med spredehagl lige nu for at se hvad der rammer. Hvis mine børnemotiverne ryger afsted, så vil jeg have fokus på dem, og det samme med bygninger, hvis det er det, der rammer,« siger Mads.

Plakatterne, som Mads får trykt hos Pro-Print, fåes i størrelserne 50×70, 30×40 og A4.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer