Tirsdag aften var der comeback på FHK’s ligahold til Nick Knudsen, der spillede en hovedrolle i slutfasen af opgøret mod Nordsjælland. Rasmus Thiemer-Jensen kom også ind i slutfasen, og de to spillere talte Fredericia AVISEN med efter opgøret, der endte 25-25.

Nick Knudsen blev hastindkaldt til FHK-truppen. Jimmi Andersen blev skadet til mandagens træning, og derfor tog FHK-lejren ingen chancer og tog Knudsen med på holdkortet.

Sidst Knudsen var i aktion for FHK var i en lignende situation tilbage i nedrykningsspillet i sæsonen 2010/11, hvor FHK mødte Skive på udebane.

“Det er altid dejligt at være med, men det er sørgerligt pga. en skade. Jeg er åbenbart ekspert i at komme ind, når der er skader. Heldigvis var det ikke som sidst, hvor Peter Henriksen gik i stykker efter fem minutter,” siger Nick Knudsen til Fredericia AVISEN.

Fredericia Teater, Borgmester, Fredericia Håndbold Klub/FHK og FC Fredericia.
Annonce

Op til kampen opstod der pludselig en problematik omkring Nick Knudsens trøje. Til dagligt vogter Knudsen målet for 2. divisionsholdet, og det sker i nummer 12, men det nummer har Tellerup for Primo Tours Liga-holdet. Det lykkedes dog at få lavet en trøje med nummer 1.

Hvis det ikke var sket havde holdet en nødplan klar.

“Så skulle Tellerup stå i Jimmis trøje, og så skulle jeg stå i min egen fra sidste år,” fortæller Nick Knudsen og kommer ind på sin egen præstation, da han blev kastet ind med et kvarters tid igen:

“Der kom fire skud mod mig, og jeg kan godt mærke, at der er forskel fra 2. division. Jeg har vel to redninger, hvor der er frikast på det ene, så det tæller jeg med. Derudover laver de tekniske fejl og skyder over, og der er derfor godkendt. Til sidst kom Tellerup ind igen, og det er fair nok, da han har mere ligarutine,” slutter Nick Knudsen.

Udover Nick Knudsen, så kom også Rasmus Thiemer-Jensen i aktion i slutningen af kampen for FHK.

Thiemer-Jensen kæmpede bravt i forsvaret og var med til at få FHK tilbage i opgøret, der endte 25-25.

“Det er blandet følelse at stå med nu. Vi tog herover for to point, men på den anden side stod vi også og var bagud med tre. Derfor var vi også heldige at komme tilbage og få uafgjort,” siger stregspilleren.

I slutningen af kampen kom der et par kendelser, der ikke gik FHK’s vej. Blandt andet i Nordsjællands sidste angreb, hvor Jesper Lindgren afværgede et forsøg på et vip, hvor dommerne dømte for svenskeren afleverede bolden.

“Jeg havde tyvestartet, så jeg så det ikke. Generelt dømte de fint, synes jeg, Der vil altid være lidt hist og pist, men sådan er det i alle kampe,” forklarer Rasmus Thiemer-Jensen.

Næste gang FHK løber på banen er d. 19. februar mod Aalborg.

https://www.gfforsikring.dk/kontakt-gftrekantomr%C3%A5det
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer